fbpx

World Sailing omfavner ny 'surf dille’

Inkluder i Newsletter: Ja

Hver gang der kommer en ny surfing disciplin med sejl, så sker der en eksplosiv udvikling på globalt plan som tiltrækker sejlerne, idet man hurtigt kan smide udstyret på og i bilen, og køre til den nærmeste kyst eller surfspot. Nu hedder ’dillen’ Wingfoiling.

I 1970’erne eksplodere windsurfing på globalt plan, og indenfor de seneste 10 år har Kiteboarding spredt sig over hele verden med lynets hast. Samtidig har både windsurfer og kites fået foils. Og nu er det så et windsurfing board med foils og et vingesejl – deraf ordet ’wingfoiling’.

Denne gang er det ”wingfoiling”, som tiltrækker et stort antal sejlere over hele verden, og derfor er det helt naturligt samt klogt, at World Sailing (WS) tager initiativ til, at denne nye disciplin kommer ind under World Sailing paraplyen.

WS har netop indgået partnerskab med Global Wingsports Association (GWA) og International Wing Sports Association (IWSA) for at støtte udviklingen af ​​en af ​​de hurtigst voksende sejlsportsdiscipliner. Allerede da Kiteboarding blev valgt som Olympisk disciplin var der røster fremme om, at det i stedet  burde have været wingfoiling, men på det tidspunkt var denne del af sejlsporten slet ikke blevet behørigt organiseret.

Måske burde WS samtidig arbejde for, at alle wingfoiling discipliner blev organiseret under ét internationalt forbund i stedet for to. Det vil nok være formålstjenligt, hvis wingfoiling i fremtiden ønsker at aspirere til at blive Olympisk, og i givet fald vil det formentlig blive i stedet for enten IQFoil eller Kiteboarding. Men lad os nu få ro på, så disse to discipliner kan bevise sit værd i Olympisk sammenhæng.

To globale world tours
WS støtter allerede fra 2023 to Wingfoil-verdensture for at tage højde for det hurtigt voksende Wingfoiling-samfund og skabe den bedste platform for sejlere over hele kloden.

En tour leveret af GWA under navnet GWA Wingfoil World Tour, som vil kåre verdensmestre for 'expression'-disciplinerne inklusive Wave, Freestyle, Big Air og Surf Slalom.

En tour leveret af IWSA, som vil kåre verdensmestre for 'racing'-disciplinerne, herunder en verdensmester for Open-disciplinen, hvor ethvert Wingfoil-udstyr kan bruges samt skaber en platform for udvikling af udstyr i den hurtigt voksende disciplin, og en verdensmester for Formel-disciplinen, som vil kræve brug af registreret udstyr fra tilknyttede mærker, hvilket giver en platform for serieproduktionsudstyr.

World Sailing CEO, David Graham siger: 

"World Sailing er glad for at arbejde sammen med GWA og IWSA for at støtte fremskridt og yderligere interesse for denne nye disciplin. Expression World Tour og Racing World Tour, med World Sailing i en supervision rolle, vil bringe wingfoil-sporten sammen og skabe en stærk platform til at accelerere interessen og væksten for Wingfoil i sejlersamfundet.

Dette partnerskab skaber også en fremragende mulighed for at arbejde med brands og industrien om vores fælles mål om bæredygtighed, udvikling og vækst, samtidig med at vi gør fremskridt inden for sikkerhedsstandarder og udstyrskvalitet. Vi ser frem til at arbejde sammen med GWA og IWSA, og sammen kan forme fremtiden for en disciplin med et utroligt potentiale."

Wingskating - hvis du en dag ikke vil på vandet, måske fordi det ikke blæser nok, kan du anskaffe dig et ATB ”All Terrain Longboard” som du kan bruge sammen med dit Wing sejl og dermed køre på de større strande ved vestkysten eller på Fanø og Rømø.

Wingfoiling er endnu ikke organiseret under Dansk Sejlunion, men det finder forhåbentlig snart en god form som kan promovere disciplinen overfor sejlere og klubber, arrangere events og stævner,  samt på sigt måske også sikre et godkendt Danmarksmesterskab. Muligheden kunne være, at Dansk Brætsejler Organisation (DBO) også varetager denne nye disciplin, ligesom man også har taget Windfoil under sine vinger i for af den olympiske one-design klasse IQFoil.

Annonce
----------o0o----------

 

egenannonce julen 2022 930 x 540

Læs mere om årets maritime julegave her