fbpx

Sundby Sejlforening nomineret til fornem pris

Inkluder i Newsletter: Ja

Sundby Sejlforening er nomineret til prisen som Årets Idrætsforening 2022. Der er 100.000 kroner til vinderen, som afsløres forbindelse med DR's store SPORT 2022-show i Jyske Bank Boxen.

Baggrunden for nomineringen ligger den kæmpe indsats, som klubben har lagt gennem årene med at gøre sejlsport tilgængeligt for kvinder. Det har foreningen blandt andet gjort i tæt samarbejde med Sejlsportsligaen og Women On Water (WOW).

"Vi er superstolte af nomineringen og dermed også anerkendelsen af de sidste års arbejde med at skabe et sjovt, seriøst og inkluderende sejlerfællesskab for kvinder"
siger WOW-medstifter og Sundby-medlem Josefine Boel Rasmussen, "og hvor er det godt og vigtigt, at der sættes fokus på alle de frivillige kræfter som knokler for at skabe uforglemmelige oplevelser for sejlerne" supplerer Jesper Lorents (Kapsejladsleder og næstformand i Sundby Sejlforening, red.).

WOW er blevet et begreb
Da ideen om WOW opstod tilbage i 2017, ledte de efter den helt rigtige klub at 'slå lejr i'. Ingen vidste om ideen ville blive en succes og finansieringen var usikker. Heldigvis tøvede Sundby Sejlforening ikke et sekund med at springe ud i det og lægge både kræfter og vand til projektet. Og med Sundby Sejlforenings helt rette foreningsånd og fokus på sejlerglæde, frivillighed, sammenhold – ja, så vidste det sig at være det helt rette match.

Et match så godt, at WOW, Sejlsportsligaen og Sundby Sejlforening sammen har skabt 'WOW' som et helt begreb for kvindelig sejlads. Som Nynne Ammundsen, ansvarlig for Sejlsportsligaen og medstifter af WOW udtrykker det: "For Sejlsportsligaen er det enormt motiverende at se, hvordan Sundby Sejlforening har været med til at skabe og forbedre mulighederne for kvindeligere sejlere. Sammen har vi på få år skabt et miljø og et WOW-begreb, som er velkendt i hele 'sejler Danmark', og som også har spredt sig til udlandet"

Katalysator for mere
At WOW dog er meget mere end et stævne én gang om året ses tydeligt i både ligaens 1. og 2. division, hvor antallet af kvinder er mere end mangedoblet. I ligaens 2. division er op mod 50 pct. af sejlerne nu kvinder. Hertil kommer afholdelse af flere netværksmøder med 100+ deltagere, mens der er sejlklubber over hele landet, der ikke kun har kvindelige sejlere, men WOW-sejlere.

Sammen er alle tre overbeviste om, at det kun er starten til noget større – og derfor er nomineringen en god dag for både dansk sejlsport og for Sundby Sejlforening.

"Uanset om vi vinder prisen eller ej, vil vi fortsætte det stærke fællesskab med Sejlsportsligaen og WOW, og vi er allerede i gang med planlægningen af næste års Women's Sailing Champions League" fortæller Jesper Lorents. Men som Josefine Boel Rasmussen supplerer: "så er det altså altid lidt sjovere at vinde, og vi håber virkeligt at alle jeres læsere vil stemme på os."

Hvis man vil hjælpe klubben på vej ved at stemme på dem, kan det gøres på DIFs hjemmeside, stem her: Afstemning 2022 | DIF

I kan læse mere om de øvrige nominerede og om selve prisen her: Hvem skal være Årets Idrætsforening 2022? | DIF

FAKTA:
Sundby Sejlforening er med omkring 1.200 medlemmer en af Danmarks største sejlklubber.

Foreningen, der ligger på Amager ved København, blev stiftet i 1923, og har 100-års jubilæum i 2023. Hele havnen er etableret af frivillige i foreningen gennem tiden – og det er derfor en traditionsrig forening, der er stolt af sine traditioner.

Sejlerne Henriette Koch og Josefine Boel Rasmussen fik ideen Women On Water (WOW) tilbage i 2017og Sejlsportsligaen kunne straks se potentialet. Sammen med Sundby Sejlforening og Sejlsportsligaen har de skabt tydelige resultater i forhold til at give langt flere kvinder lettere adgang til at komme til at sejle kapsejlads. Siden dannelsen af WOW har Sejlsportsligaen oplevet en målbar vækst i antallet af kvindelige sejlere til deres liga-mesterskab.


Bagom prisen:
Igen i år anerkendes det uundværlige arbejde, de frivillige kræfter udfører i idrætsforeningerne rundt omkring i Danmark, når 'Danske Spil og DIF's uddeler Årets Idrætsforening 2022'.

Prisen uddeles til en forening, der gør en helt særlig og ekstraordinær indsats. Med titlen følger 100.000 kroner. I alt tre idrætsforeninger er nomineret og vinderen vil blive afgjort via afstemning frem til d. 1. december. Prisen uddeles til DRs store spotshow i Herning til januar.




Seneste nyheder

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Sejlads i det nye klima






Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *