fbpx

To personer omkommet i ulykke ved afslutningen af Route du Rhum

Inkluder i Newsletter: Ja

Onsdag morgen, da den første båd var ved at afslutte den 12. Route du Rhum-Destination Guadeloupe i Guadeloupes bugt Pointe-à-Pitre, kæntrede en følgebåd med 11 personer.

Omstændighederne omkring ulykken er stadig uafklarede, men to personer om bord på motorbåden omkom – de var ansatte hos OC Sport Pen Duick, selskabet, der arrangerer det fireårige transatlantiske sejlløb fra Saint-Malo til Gaudeloupe.

Redningsfolkene kom hurtigt til ulykkesstedet, men de to personer havde allerede hjertestop, ifølge den regionale tv-station Guadeloupe 1ere. De øvrige ombordværende kom sikkert i land med hjælp fra redningsfolkene.

Kapsejladsens arrangører, OC Sport Pen Duick og de regionale myndigheder sagde i en erklæring, at de delte deres "dybeste og mest oprigtige kondolence" med ofrenes familier.
En retslig efterforskning for manddrab er ifølge det franske nyhedsmedie La Point blevet indledt.

De fejringer, der var planlagt for sejlernes ankomst, blev umiddelbart efter ulykken aflyst. 

Link til video fra havnen i Guadeloupe. (eksternt link, red.)
Kilde: Guadeloupe 1ere