fbpx

Oure: Kom til åbent hus - men inden, læs om en sejladsoplevelse for livet

Inkluder i Newsletter: Ja

Fredag satte Trifork ny rekord på distancen Skagen Færderen, og cuttede en lille time af den gamle rekord sat for otte år siden, tilbage i 2014 - en rekord som en norsk båd havde æren af. Trifork er bare bygget til fart - og de 78 sømil blev tilbagelagt på under fire timer, mere nøjagtig 3 timer og 55 minutter, altså en gennemsnitsfart i omegnen af 20 knob.

Inden denne tur til Norge, der havde sejlere fra Oure fornøjelse af en transportsejlads med den potente racer. Det er der kommet en herlig fortælling ud af - ingen tvivl, det må have været en stor oplevelse.

Sejloplevelse for livet…

Sejlerne fra Oure Kostgymnasium har været på tur med ekstrem jordomsejler, og fik en ekstremoplevelse på 27 knob i Kattegat.

De unge sejlere på Oure Kostgymnasium fik for nyligt en mulighed som kun få mennesker i verden får. Den tidligere elev på Oure Højskole, Jens Dolmer, som nu lever som professionel sejler og bl.a. er kaptajn på båden "Trifork" havde sendt en invitation til de unge sejlere, som de ikke havde lyst til at sige nej til. Jens havde nemlig inviteret gymnasiets sejlere med på en transporttur på Trifork.

Trifork er en såkaldt VO70'er, en hardcore 70 fods lang racebåd bygget af ren kulfiber. Trifork har tidligere har været med i Volvo Ocean Race, en af verdens mest ekstreme kapsejladser, hvor man sejler jorden rundt. Båden er siden Volvo Ocean Race blevet optimeret og har bl.a. fået installeret foils, hvilket gør, at den sejler endnu hurtigere og nu bruges til rekordforsøg i hele verden.

En vild tur med en topfart på 27,8 knob
De unge sejleres dag startede tidligt med afgang fra Oure Kostgymnasie kl. 05.30. Turen gik mod Århus, da Trifork skulle sejles fra Århus til Tuborg Havn. Sådan en tur tager for de fleste både flere dage, men gymnasieeleverne havde kun én dag til det.

Ved 08.00 tiden landede eleverne i Århus. Her fik de introduktion til båden samt sikkerhedsbriefing. Vinden var stærk med 10-15 m/s fra vest. Det betød, at der var lagt op til en vild tur. De unge sejlere fra Oure får stævnet ud og sat det enorme storsejl. Det kræver arbejde fra seks personer for at få storsejlet op, hvilket siger noget om dets størrelse.

Båden kommer afsted og der går ikke mange minutter før der sejles 15 knob blot for storsejlet. De første 10-15 minutter går med at navigere ud af Århusbugten. Det er for de fleste både ikke et problem, men med en båd, der stikker 4,5 m, skal man være lidt ekstra opmærksom på, hvor man sejler.

Båden kommer sikkert ud af Århusbugten og sætter også et forsejl - en såkaldt "Fro". Med forsejlet ude rammer besætningen lynhurtigt +20 knob i fart. I takt med, at båden bevæger sig østover tager vinden til. Alle sejlerne får lov til at få en halv times tid på roret af den vilde racer. Der bliver ligeledes arbejdet hårdt på piedestalerne for at trimme storsejlet. Båden ligger nu stabilt på 24 knob og er oppe og ramme 27,8 knob som topfart! Det er hurtigere end mange speedbåde kan sejle.

Den vildeste sejlads i en ung sejlers liv
Et par elever bliver desværre også ramt af søsyge, hvilket er svært at undgå i store bølger og hård blæst. De tager det dog i stiv arm og uden brok. Alle eleverne er enige om, at det er den vildeste sejlads de nogensinde har prøvet. Båden blæser afsted og alle står pakket allerbagerst i båden. Det gør de fordi det er det tørreste sted på båden, men på trods af dette bliver de fleste gennemblødt. 

Sen eftermiddag runder båden Helsingør og peger snuden mod Tuborg Havn. Kl. 17 rammer de unge sejlere havnen - godt vindblæste og fyldt med salt. Med de store mængder vand, der er kommet ind over båden på turen er de fleste også godt våde på trods af, at de har haft sejltøj på. Besætningen får rigget båden af og hopper på et tog mod Lundeborg. Der er dog lige tid nok til et pitstop på McDonalds på hovedbanegården. En træt flok sejlere fyldt med indtryk og oplevelser rammer Oure Kostgymnasium igen sent torsdag.

Denne dag er en dag de unge sejlelever meget sjældent glemmer. Den er desuden et godt eksempel på nogle af de unikke muligheder og store netværk man som sejler på Oure får.

Hvis du drømmer om at blive sejler på Oure Kostgymnasium, kan du komme til Åbent Hus d. 19. november - læs mere om det her.


Galleri









Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør





Udvalgte artikler *