fbpx

Kran vælter under bådløft - lander oveni anden båd, ingen personskade

Inkluder i Newsletter: Ja

Heldigvis skete der ingen personskade da en mobilkran tidligere i dag væltede under et løft af en båd der skulle på land. 

Ulykken skete på Kulhuse havn, og fra havnefogeden lyder følgende opdatering: 

"Vi havde gjort klar til den anden optagning af både her i efteråret. 21 både skulle op, og vinterklargøres. Da vi har båd nr. 5 hængende i kranen, og den skal drejes på plads ind i stativet, får kranen på en eller anden måde overbalance og begynder at tippe.... båden lander i en anden båd som allerede er placeret i sit stativ, og kranen lander oven på begge både.. begge både er sandsynligvis totalskadet, der var ingen personer i nærheden, så udelukkende materiel skade.


Selve uheldet var ganske udramatisk, da det går "uendeligt" langsomt. Folk som reflekterer på at støttebenne på kran bilen ikke er ude, der kan jeg sige at benene er blevet "kørt ind" efter "væltet", for at ikke vognen skulle tippe ydereligere.

2 meget store kran biler blev med det samme indkaldt til at afhjælpe situatinen, og kranbilen er blevet rejst op igen og kunne køre derfra ved egen hjælp. begge de 2 skadede både ligger på vest molen og venter på forsikringstaksatorer på mandag.
Da vi ikke blev færdig med optagningen, fortsætter vi i morgen med samme kranmand i en ny kranbil."

 
Fotos i galleriet fra Kulhuse Netværks gruppe på Facebook.

 


Galleri