fbpx

Sejlerne betaler høj pris for nye bro-åbningstider

Vejdirektoratet har skruet ned for antallet af planlagte åbninger af limfjordsbroerne Aggersundbroen og Vilsundbroen og givet de to broer nye åbningstider.

Der er altså indført nye broåbningstider for Aggersundbroen og Vilsundbroen ved Limfjorden, så de to broer nu får nyt fast tidspunkt for gennemsejling klokken kvart over hvert hele timetal. Der er samtidig indført spærretider for lystsejlere i morgen- og eftermiddagstrafikken på hverdage - noget som sejlerne i området nok lige bør få noteret.

På hverdage går broklapperne nemlig ikke længere op, når klokken slår hel og halv, men vil fremover gå op én gang i timen, når klokken er 15 minutter over hel.

I weekender og om sommeren fra uge 27 til 31, hvor der er højsæson for lystsejlads, vil broerne dog fortsat være åbne for gennemsejling to gange i timen – når klokken er 15 og 45 minutter over hel. 

Teknisk konsulent Marianne Bom Hansen, Vejdirektoratet, siger:  "Vi har indført de nye broåbningstider, fordi vi har set nærmere på, hvornår der er stor aktivitet i søtrafikken, og hvornår der er stor belastning af vejtrafikken. Vi kan se, at der har været et stort pres på vejene særligt i hverdagene, når folk kører til og fra arbejde, mens der er klart flest lystsejlere i sommersæsonen. Med de nye åbne- og lukketider kan vi forhåbentlig tage toppen af den værste kødannelse både til vands og til lands."

I tillæg til de nye åbningstider er der også indført spærretider for lystsejlere i morgen- og eftermiddagstrafikken på hverdage uden for juli måned. Fremover vil det i tidsrummet mellem kl. 06.30 og 07.30 og igen mellem kl. 15.30 og 16.30 (14.30 og 15.30 på fredage) kun være erhvervsskibe, der kan ønske broåbning.

Betydning for trafikanter
For trafikanter på vejene betyder de nye broåbningstider, at der vil være størst risiko for kødannelse omkring broerne klokken kvart over hver hel time, mens der fra uge 27 til 31 også vil være øget risiko klokken 45 minutter over hel.

Det meste af året vil risikoen for kødannelse dog være reduceret fra to til én gang i timen, og der vil være knap så stor kødannelse i den travle morgen- og eftermiddagstrafik.

Broernes åbningstider
Januar: kl. 08.00-16.00 
Februar: kl. 06.00-20.00
Marts: kl. 06.00-20.00
April:  kl. 06.00-20.00
Maj: kl. 06.00-22.00
Juni: kl. 06.00-22.00
Juli: kl. 06.00-22.00
August: kl. 06.00-21.00
September: kl. 06.00-20.00
Oktober: kl. 06.00-20.00
November: kl. 07.00-17.00
December: kl. 08.00-16.00


Galleri









★ Artikel

★ Brint banker på som grønt brændstof til søs

Kapsejlads

Palby Fyn Cup: 134 lange sømil

Kort nyt

Podcast: Højskoleelever har sejlet Danmark rundt

Kapsejlads

Classic Fyn Rundt - og andre, forlænger fristen

The Ocean Race

Krænkelsessag stoppede Kevin Escoffier

The Ocean Race

Highlights fra søndagens In-Port race

Kapsejlads

SRSW: Tæt pakket program til årets sejlerfest





Udvalgte artikler *