fbpx

Kan Trifork slå Bouwe Bekkings rekord?

Inkluder i Newsletter: Ja

Ja, det spørgsmål stiller vi Trifork Sailing Team, som med skipper Jens Dolmer, er standby i jagten på at slå Bouwe Bekking og Beha brøderens 2020-rekord på Garmin Rundt Danmark Race – The Time Trial distancen.

Trifork Sailing Team er standby fra i dag den 29. oktober 2022 til den 10. november 2022. Deres mål er at stjæle det smukke sølvtrofæ fra Bouwe Bekking ved at bryde hans to år gamle rekord på det 770 sømil lange Garmin Rundt Danmark Race – Time Trial distance.

Turboladet udfordrer

Det valgte våben til rekordforsøget er VO 70eren, Trifork. Båden var oprindeligt Ericsson 4, designet af geniet Juan Kouyoumdjian. Båden vandt Volvo Ocean Race 2008-09, og mange betragter Ericsson 4 som den bedste Volvo 70, der nogensinde er bygget. Selvom Trifork i dag er en ældre båd, er den meget mere end en hurtig cruiser. Således har skipper Jens Dolmer formået at modificere båden til en turboladet offshore racer med bl.a. et længere bovspryd og foils.

Bouwe i modvind
I 2020 var Bouwe Bekking skipper på VO65 Childhood 1. Med sig havde han en blandet Pro/Am-besætning blandt andre med den danske OL-sejler Katja Salskov Iversen og de danske kendisbrødre Theis og Emil Beha. De sejlede en samlet distance på 882 sømil, men endnu vigtigere sejlede de på kryds i 59% af tiden, hvilket er langt fra optimale rekordbetingelser. Med andre ord, hvis det rigtige vejrvindue åbner, har Trifrok mere end blot en fair chance for at slå rekorden på 72 timer, 24 minutter og 21 sekunder.

Trifork Crew liste
Jørn Larsen, DEN
Jens Dolmer, DEN
Aksel Magdahl, NOR
Pablo Arrarte, ESP
Simbard Quiroga, ESP
Peter van Niekerk, NED
Juan Marcos, ESP
Marie Thusgaard Olsen, DEN
Thor Andersen, DEN
Klaes Meier Andersen, DEN
OBR, Søren Wiegand, DEN

Om Garmin Round Danmark Race – The Time Trial
Garmin Round Denmark Race – The Time Trail er den tredje disciplin under Garmin Round Denmark Race paraplyen.
Her kæmper rekordudfordreren alene mod uret. Deltageren vælger selv tidspunktet for starten. Også sejlretningen, med eller mod uret, er valgfri, hvilket betyder at der enten startes i Aarhus eller ud Esbjerg. Banen går obligatorisk uden om de store vindmølleparker og de store trafiksepareringszoner.
De to øvrige Garmin Round Denmark Race discipliner er begge fleet races med fast startdato. De tre Garmin Round Denmark Race discipliner er arrangeret af Shorthand ECM i samarbejde med Sailing Aarhus og Aarhus International Sejlsportscenter. I 2023 finder GRDR Fleet racet sted for tredje gang. Offshore-banen starter ud for Esbjerg og slutter i Aarhus og er et samarbejde med sejlklubben Esbjerg Søsport, Esbjerg Kommune og Garmin Round Denmark Race partnerne.

Trifork VO 70er er den tidligere Ericsson 4, der betragtes som den bedste VO70er nogensinde. Trifork har siden optimeret den yderligere med blandt andet et meget langt bovspryd og foils.


Galleri









Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!

★ Artikel

★ Ruffet måtte af og på igen

Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL





Udvalgte artikler *