fbpx

Forlis, Indiske Ocean: Se Kim Johansens redning i dramatisk video

Related Articles: 60-årig Nibe-sejler reddet i det Indiske Ocea, Hvad sker der med forladte både i Det Indiske Ocean?

I en tidligere artikel her på Bådmagasinet (se her) fortalte vi kort om singlehand-sejleren Kim Johansen fra Aarhus, som blev reddet af olietankeren Rivera II i det Indiske Ocean. Nu er der kommet en meget interessant video, hvor Johansen selv fortæller om forløbet – og hvor man kan se olietankerens egne video-optagelser.

Overfart på 1.000 sømil
Kim Johansen skulle sejle sin Bavaria 47 ”Heki” fra Seychellerne til Socotra, Yemen – en tur på ca. 1.000 sømil. Meningen var at medbringe et mandskab på to, men uenigheder om aflønningen medførte at Kim til sidst valgte at sejle alene. Han sejlede ud 10 september, og sejladsen gik fint de første godt tre døgn.

Dykkede ned med kniv
Heki sejlede kun med genua, da en tordenbyge ramte om natten det fjerde døgn. Sejlet revnede inden han kunne nå at bjerge det. Johansen gik for motor indtil dagslys, hvor han satte storsejlet. Men efter kun to timer kom storsejlet ned igen – sjæklen til faldet var knækket, og faldet befandt sig i toppen af masten. Han fortsatte for motor, men efter et døgn eller to, kunne han mærke at propelleren ikke roterede, selv om motoren stadig kørte. Han dykkede ned – om natten – med kniv og lommelygte i to meter søgang, og skar en stor luns søgræs løs. Så fortsatte han for motor.

Dramatisk løft
Men efter fire døgn – hvor der manglede ca. 250 sømil til målet – gik gearkassen i stykker. Båden drev mod den somaliske kyst, hvor man ikke har lyst til at blive opdaget af lokale pirater, og der var ikke udsigt til at organisere fremdriftsmuligheder. Så Johansen besluttede at tilkalde assistance. Det blev et ret dramatisk kranløft, hvor Kim mistede sin taske med et større kontantbeløb, pas og papier. Vel ankommet på olietankerens dæk var han i live – men han havde mistet alt.

Vil sejle igen
Johansen er nu hjemme i Aalborg, efter et bureaukratisk helvede i Indien, hvor han ankom med skibet uden visa, pas eller andre papirer. Han fortæller at han er mærket af oplevelsen, men at han ikke er færdig med at sejle.

Se videoen her, og få hele historien:








Singlehand

Golden Globe Race: Førte med 900 sømil, da bølgen ramte

Havne

Sommerjob på Svendborg Havn?

Bådudstillinger

Boat Show - nu også mulighed for sejlerdating

Kort nyt

Alene på havet: Sidse Birk Johannsen fortæller om sin...

Bådudstillinger

Boot: Reese Marin i fornemt selskab

Kort nyt

Ny distancesejlads ser dagens lys - Copenhagen One Star





Udvalgte artikler *