fbpx

KDY endnu en gang hædret for deres indsats

Inkluder i Newsletter: Ja

Kampagnen ”KDY-bæredygtighed” blev efter sæsonen i 2021 som den eneste i Norden belønnet med et fornemt certifikat i platin fra organisationen Sailors for the Sea, og tidligere på ugen fik den royale klub deres Platin Certifikat fornyet for indsatsen i denne sæson. Flot resultat for det 'Green-Team', som har ansvaret for at udvikle nye tiltag og følge op på allerede etablerede bæredygtigheds-aktiviteter i klubben. 

Rungsted Havn og Øresund lagde over sommeren 2022 farvand til to store internationale kapsejladsarrangementer. EM for 29’er med deltagelse af mere end 600 unge sejlere, trænere og de altid tilstedeværende forældre fra mange lande. I august gjaldt det de voksne sejlere i den 52. udgave af IKC, med sejlere fra Oslo, Bergen, San Francisco og Øresund. Et ugelangt arrangement, der involverede mere end 200 glade sejlere og frivillige.

Historisk set har ungdomsafdelingen i KDY altid haft glæde af pantet på alle vandflaskerne, der i antal og kroner hurtigt løb op i mange hundrede kroner. Det er slut nu. Søren Helmer Jensen, der er chef i ”KDY Green Team”, er ganske klar: ”Kongelig Dansk Yachtklub har på de indre linjer været Danmarks førende bæredygtige sejlklub i sejlsæsonen 2022. Udadtil stået som fyrtårnet der driver udviklingen fremad i vores sport inden for bæredygtighed.” Positionen som frontløber indenfor bæredygtighed, som KDY har påtaget sig, er enorm. Nogen vil sige, der tale om den mest tilbundsgående kulturændring i den snart 157 år gamle kongelige sejlklub. 

Kampagne motto: ”Det er ikke at spilde at sortere dit affald!”
Mottoet er essensen i afviklingen af en bæredygtig regatta, du selv kunne opleve på Rungsted havn. Under begge stævner var der opsat vandstationer til påfyldning af genbrugelige vanddunke, og der blev afviklet sejlernes ”Sustainability Pick – Up Race”, med friske hold fra de forskellige nationer. Under IKC deltog et norsk hold og et dansk hold. De fik 10 minutter til at samle så meget affald, de kunne omkring parkeringspladsen. Resultatet er ret skræmmende - se selv billederne – indsamlet af fire voksne på kun 10 minutter. 

Renovations - og genbrugsvirksomheden REMONDIS leverede to komplette affaldsstationer med beholdere til mange affaldstyper: Papir, hård og blød plast, pap, metal, glas, tekstiler, pantdåser og -flasker og til sidst restaffald. Opgaven var så på bedste pædagogiske vis at lære sejlerne sorteringens ædle kunst. Søren Helmer Jensen udtrykker sig yderst diplomatisk efter begge stævner: ”Alle opgaver og mål bliver ikke løst med det samme, men det er vigtigt, at aftale retningslinjer, prioriteter samt definere relevante opgaver.”

Søren Helmer Jensen er klar i sine konklusioner efter kapsejladssæsonen: ”Kongelig Dansk Yachtklub skal være den førende bæredygtige sejlklub, ikke bare i Danmark, men globalt” - ganske ambitiøst må man vist nok sige.

Indsatsen skal skabe indflydelse på det omgivende lokalsamfund og motivere danske og udenlandske sejlklubber og sejlere. Aktiviteterne i KDY Green Team skal ses og måles på de forskelle initiativer i den enkelte stævne.

Bæredygtighed er ikke bare med til at styrke respekten for klubben, men også sund økonomi. Målet for Green Team er at skabe en struktur, så alle klubaktiviteter overholder den vedtagne bæredygtighed i klubben. Alle medlemmer i KDY, fra yngste optimistsejler til ældste af Old Boys, skal føle sig som en aktiv del af klubbens ”Green Team”. Søren Helmer Jensen siger det stålsat klart: ”Det skylder vi de syv verdenshave, der er fundamentet for al sejlsport”.

Resultaterne, der gav Platinum 2021, blev opnået fordi alle omkring Kongelig Dansk Yachtklub stod sammen. Ikke mindst Rungsted Havn, Hørsholm Kommune, KDYs faste team og de mange KDY-frivillige - og det har, som tidligere nævnt netop nu udløst fornyelse af Platinum certifikatet for 2022. Arbejdet med bæredygtighed i KDY fortsætter, og fra 2023 bliver samtlige kapsejladser afviklet som bæredygtige stævner.









Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen





Udvalgte artikler *