fbpx

De danske Moth-sejlere fik en på opleveren - se galleri

Inkluder i Newsletter: Ja

Sidste weekend blev der holdt svenske mesterskaber for den foilende Int. Moth i Göteborg, og fra de danske deltagere har vi modtaget denne fine beretning, inkl. fedt fotogalleri.

Fem danske både tog køreturen mod det svenske, og det blev i den grad belønnet med tre dages kapsejlads i perfekte forhold. Hvor klassen den første dag eksperimenterede med en SailGP bane og halvvindsstart. Noget der førte til nogle spændende starter med 20 Moth-joller kommende på halvvind med 20+ knob.

Feltet bestod som nævnt af 20 joller, med en stærkt deltagelse af alt fra OL guldvindere til SailGP sejlere. Her møder alle niveauer hinanden, og fællesskabet i klassen mærkes i sær på land, hvor de professionelle sejlere er hjælpsomme med tips og tricks. Blandt andet SailGP sejlerne Kyle Langford og Phil Robertson gav insights i hvordan Moth'en skal trimmes.

Sejladserne foregik ud for GKSS Langedråg, et område indsnævret af skærgårdens små øer og klipper. Dette betød en kompakt kapsejladsbane med tre runder, hvilket gav rig mulighed for at udstille sejlernes evner til at lave manøvrer. Her er the 'holy grail' stadig at kunne lave konsistente foilende vendinger, nået vi kunne se drillede selv profferne, når vinden er over de 10 m/s.

Alt i alt fik Mothsejlerne 7 sejladser henover fredag og lørdag. Søndagen afviklede man Doyle Sails Swedish Moth Nationals, og her fik man en langsom start med en udsættelse på land, mens kapsejladskomiteen ventede på, at vinden skulle bygge. Med 4 sejladser planlagt blev sejlerne til sidst sendt ud. Efter 30 minutters venten byggede vinden pænt op til 4-6 m/s fra nord.

Første sejlads gik i gang med Aarhus sejleren Frederik Melson som tog føringen og aldrig så sig tilbage derfra. SailGP trimmer fra det danske team, Tom Johnson - var på jagt, og begge både endte med at overlappe hinanden i mål med Melson, der akkurat tog sejren.

Race 2 så vi Tom Johnson, Kyle Langford og Dave Gilmour kæmpe om føringen, men nogle dårlige bådhåndteringer fra Langford og Gilmour udnyttede Johnson til at sejle væk, for at opbygge en stor føring. Gilmour holdt fast på 2. pladsen, mens Langford gled tilbage til 5., hvilket tillod Danny Inkyov og Phil Robertson at snige sig igennem.

Ingen sejladser efter 15:00 betød, at den fulde tidsplan ikke kunne gennemføres, så løbskomiteen fyrede det 7. løb i serien af, da de så en tæt kamp mellem Phil Robertson, Dave Gilmour og Kyle Langford, hvor føringen konstant ændrede sig, og det var først på den sidste læns at Robertson kom foran for at tage sin fjerde sejladssejr af mesterskaberne, og dermed sikre sig titlen.

For at tilføje lidt mere sjov og incitament til hele feltet, blev sejlerne delt op i tre grupper ved hjælp af seeding fra pre-event-SailGP sejladserne, hvor Phil Roberston vandt 1. division, Frederik Melson endte som nummer 5 overalt og tog dermed 2. division, og Hellerup sejler Adriano Petrino, der sluttede 10., tog Doyle Sails-prisen for 3. division. Endeligt gik prisen for første kvinde til SailGP sejler hos det danske team, Katja Salskov-Iversen.









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *