fbpx

Nyt studie: Sejlads sundere end skovtur

Inkluder i Newsletter: Ja

Det kommer måske ikke bag på os, der tilbringer meget af vores fritid til søs. Men nu har vi altså også videnskabens ord for det. Det er virkelig sundt at sejle! Faktisk er det målbart bedre for mennesker at befinde sig i det blå univers, end i det grønne (altså skov, landbaseret natur, red.). Begge dele er naturligvis rigtig godt, men ved en sammenligning på centrale parametre, vinder vandet over landet. 

Oxford-professor bag
Charles Spence er professor i eksperimentel psykologi ved Oxford Universitet, og han har samlet og analyseret resultaterne fra 20 forskellige, allerede eksisterende undersøgelser. charles spenceHans konklusion er, at der er videnskabelig belæg for at hævde, at tid tilbragt på vandet har en betydelig positiv effekt på vores sociale, kognitive, emotionelle og fysiske velbefindende.

Multisensorisk velbefindende
Studiet har fået navnet ”Multisensorisk velbefindende og bådliv”. De positive effekter er større end dem man kan måle ved anden form for natur-aktivitet, og der er også målbare forskelle mellem at befinde sig ved vandet (det vil sige på stranden eller lignende, red.), og at være på vandet (det vil sige i båd, red.).

Vi tænker også med kroppen
”Forskellen hænger fint sammen med den stigende forståelse for ”embodied cognition”, altså at vi tænker med, og igennem kroppen – og ikke kun med hjernen. At være på vandet stimulerer kropsbevidsthed, eftersom vi må være opmærksomme på kroppen, for at holde balancen. Det medfører automatisk en meditativ tilstedværelse i den aktivitet man er i gang med. Vand er i det hele taget sundt form mennesker, både fysisk og psykologisk, og sådan har det været igennem hele vores evolution.”

Der findes i øvrigt flere forskningsprojekter, der peger i samme retning – Bådmagasinet behandlede temaet i et tidligere udgaver (#559, 2020), blandt andet med udgangspunkt i det danske projekt Oceans of Hope.