fbpx

London får flydende brandbiler på Themsen

Inkluder i Newsletter: Ja

To spritnye brandslukningsbåde bliver nu indsat på Themsen i London til redningsopgave og ikke mindst til at slukke ildebrande.

– Der er tale om to nye, topmoderne brand- og redningsflodbåde, hver til en værdi i engelske pund, som svarer til 15 mio. kroner, som vil blive brugt til at "bekæmpe meget store brande fra flodbredden”
, fortæller Londons brandkommissær Andy Roe. Han tilføjer, at de to både vil forbedre "masseredningskapaciteten", da hver båd er i stand til at transportere 45 personer.

Brandudrykningsbådene er 16,2 meter i længden og hedder Tanner og Errington, opkaldt efter to brandfolk, der udmærkede sig under Anden verdenskrig.

Bådene er dobbelt så hurtige som de to foregående fartøjer og kan nå hastigheder på 45 knob. Tanner og Errington har hver to 900-hestekræfter Scania-motorer parret med vandjet-systemer, der gør bådene i stand til at arbejde og udføre redninger i lavvande. De er bygget med en flad bund med en dybgang på 0,6 meter og har en forstærket køl, så brandfolkene kan 'strande' bådene på flodbredden og sænke en adgangsrampe.

Hver båd er udstyret med slanger, der gør det muligt for besætningen på fire brandmænd og en betjent at bekæmpe brande fra floden og to vandmonitorer, der kan fjernbetjenes og pumpe 2.500 liter i minuttet, samt hydrauliske kraner til at udføre redninger fra vandet og high-definition termiske kameraer. De nye både kan også bruges til at bugsere nødstedte fartøjer og redde mennesker og dyr både på vandet og flodbredden.

Bådene er bygget af Holyhead Marine i England.
Kilde: BBC og marinelink.com









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *