Efter en vellykket opstart i sidste uge vil danske soldater-veteraner igen sætte sejl den kommende fredag den 9. september.
Kolding Sejlklub står bag initiativet i samarbejde med Dansk Sejlunion, DGI og Veterankoordinator Kolding under DIF’s Soldaterprojekt, så veteraner kan opleve sejlads og måske få smag for at begynde at sejle.
En hyggelig dag på vandet, hvor der var gode muligheder for at opleve roen på vandet og afprøve sine evner som kaptajn! skriver DIF Soldaterprojekt på Facebook.
DIF Soldaterprojekt er for alle skadede veteraner. Projektet skal bidrage til, at psykisk og fysisk sårede veteraner inspireres og støttes til at finde tilbage til et selvstændigt og meningsfyldt liv. Projektet anvender idræt som middel til at understøtte reintegrationen med fokus på at skabe sociale netværk og øget livsindhold for den enkelte veteran.
Projektet skaber forudsætningerne for, at veteranerne over tid kan indgå i den almindelige foreningsidræt.
Kilde: dif.dk/soldaterprojekt
Veteransejlads i Kolding Sejlklub
- Inkluder i Newsletter: Ja