fbpx

Travl torsdag for DSRS-Lynæs: Syv redningsaktioner og en redder kvæstet

Inkluder i Newsletter: Ja

Torsdag var en lang dag for mandskabet fra DSRS-Lynæs. Ved dagens sidste aktion sent om aftenen blev en redder kvæstet og måtte hentes med ambulance. Han er udskrevet igen og har det fint.

Dagen begyndte med, at to både to forskellige steder havde motorproblemer og kaldte på hjælp. Den ene båd måtte trækkes ind til Lynæs Havn af Rescue Thyra.

Tredje udkald var mere alvorligt. En jolle var kommet for tæt på Kronprins Frederiks bro i Frederikssund. Båden lå på sydsiden af broen med nordgående strøm, masten var kommet i klemme under broen og var ved at kæntre båden. Turen blev imidlertid afmeldt, inden redderne var fremme, da sejlerne fik hjælp fra anden side.

Den næste aktion blev udløst af en Bayliner, hvor motoren var gået i stå på vej ind i Hundested Havn. Med frygt for at drive ind på stenene i havnen, kastede sejleren anker og ringede efter hjælp. Båden blev hjulpet ind til servicekajen.

Under aktionen indløb endnu en opgave, da en båd, der lå for svaj ved Dyrnæs Hage, begyndte at tage vand ind i motorrummet. Den blev trukket til Frederiksværk Havn.

Hen mod aftenen ramte en skypumpe med vindhastigheder op til 42 m/s området mellem Holbæk og Frederiksværk. En Maxi Mixer fortøjet til turbøjen drev ind mod land og grundstødte, og den tons tunge bøje blev flyttet 200 meter ind på lavt vand ved Hammeren i Østre Løb ved Orø. 

Desværre var båden drevet så langt ind, at vi ikke var i stand til at trække den fri igen. Vi har derfor evakueret besætning bestående af fire mennesker og bragt dem sikkert tilbage til Holbæk Marina, skriver DSRS-Lynæs i deres rapportering.

Derefter kom der en melding om, at en Bianca 36 sejlbåd ved Liseleje havde fået strømsvigt til motoren og ønskede assistance til at komme i havn. 

Under redningsarbejdet blev en redder kvæstet, så aktionen måtte afblæses. Sejlbåden måtte smide anker, mens Rescue Thyra sejlede direkte tilbage til Hundested Havn, hvor der ventede en ambulance, som kørte redderen til skadestuen.

Et nyt besætningsmedlem blev tilkaldt og turen gik igen til den efterladte sejlbåd ved Liseleje, som denne gang blev bjærget sikkert i havn. Rescue Thyra var tilbage i Lynæs havn ved 2-tiden om natten efter 16 travle timer, og mandskabet fik meddelelse om, at den kvæstede redder havde det fint.
Kilde: Sn.dk Halsnæs og DSRS-Lynæs.

 









Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør





Udvalgte artikler *