fbpx

GC32 VM: Uheld kostede Nicolai Sehested & Co. dyrt...

Inkluder i Newsletter: Ja

Der bliver i disse dage sejlet VM i Lagos Portugal, hvor den foilende GC32 flåde mønstrer 10 potente teams.

Tilbage i september sidste år, rejste vi her på sitet spørgsmålet 'Hvem kan slå Alinghi' ? Alinghi har været totalt-dominerende på GC32 Touren, har vundet titlen de seneste par år, og de to stævner som har været afviklet i indeværende sæson, er Alinghi også sluttet øverst på podiet.

K-Challenge Team France - ind fra højre...

Men men, ud af det blå dukker så lige det franske SailGP team op, og vupti, her halvvejs inde i stævnet, hvor 10 sejladser er blevet afviklet, ja så ligger teamet helt i front, efter kun få uger om bord på en GC32, og deres første GC32 stævne 'ever' - ganske imponerende.

Det er skipper Quentin Delapierre, som sejlede Nacra17 ved OL i Tokyo, der - uden GC32 erfaring, bringer teamet i front, med solide 10 point ned til nummer to. Helt nye er teamet dog ikke - flere af gasterne om bord har gået i Cammas foil-skole, Franck Cammas, og hvis der er en der har styr på de både, så er det den garvede franske flerskrogssejler.

Dyrt dansk havari

Nicolai Sehested og hans GC32 crew var efter en flot præstation, hvor de sluttede som nummer to ved seneste stævne, blandt nogle af favoritterne til VM-titlen. Som Nicolai Sehested havde udtalt til en stævne-pressemeddelelse inde det hele gik igang, at halvdelen af feltet kunne bejle til titlen. Alt-,afgørende ville blive hvilken luft der skal dystes i. Sehested & Co. kan bedst lide, når der skal hives godt hjem i grejet - den tynde luft er Nicolai Sehested ikke så begejstret for.

Men, et smadret foil/daggerboard og et brud på 'svalehalsen' i torsdagens femte sejlads betød at teamet måtte udgå, på et tidspunkt hvor de faktisk lå nummer to samlet. Det hele blev fulgt op af en noget lunken serie i fredagens sejladser, hvilket betyder at Nicolai Sehested & Co. halvvejs i stævnet er placeret som nummer seks ud af de 10 deltagere, med ganske mange point op til VM-titlen. Podiet kan dog stadig nås - 10 point til nederste trin, kan sagtens hentes...

10 sejladser mangler der nemlig at blive afviklet - den største overraskelse er helt klart, at vi her halvvejs finder Alinghi som nummer tre - men mon ikke de i det mindste træder et trin op - hvis to, så skal der godt nok ske ting og sager lørdag/søndag, stay tuned...

Video fra dag et ved GC32 VM: 

Resultatlisten efter 10 sejladser - halvvejs i VM-stævnet. Klik på billedet for at få opdateret resultater. (eksternt link, red.)

skærmbillede 2022 07 15 221937




Seneste nyheder





Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *