fbpx

Tyve skrællede båden og satte ild til den

Inkluder i Newsletter: Ja

Natten til mandag udbrændte en efterlyst RIB-båd, som var parkeret på en bådtrailer på en rasteplads ved motorvejen vest for Kolding. Båden var stjålet for halvanden uge siden og efterlyst på de sociale medier

- Politiet ringede i morges omkring klokken syv og fortalte, at de havde fundet den, og at den var brændt ned til kølen. Forinden havde tyvene pillet motoren, powerstyringen og det elektroniske udstyr af den, fortæller ejer af båden Ole Madsen til Vejle Amts Folkeblad.

Båden blev stjålet, mens den holdt på sin trailer ud for Ole Madsens firmaadresse på Birkemose i Kolding og samtidig med, at han selv og flere medarbejdere arbejdede i bygningen ved siden af, spændte tyvene båden efter en bil og kørte væk med den.

Den 7,5 meter RIB-båd havde nyværdi på 628.000 kroner med motoren på 350 hestekræfter, der kunne sende båden over bølgetoppene med 90 kilometer i timen.

– Den var rimelig rå og passede ret godt til mit temperament, for jeg dykker også en del. Det er en ret professionel båd, siger Ole Madsen.

Politiet har oplyst ham, at de mener, det er professionelle folk, der har rippet båden. De har haft tiden og kundskaberne til at skille dens elektroniske dele af. Hækken på båden - hvor motoren sidder - er eksempelvis ikke skåret af, som det ellers ofte sker ved denne slags tyverier, skriver Vejle Amts Folkeblad.

– Selvom det er endt, som det er, så er jeg meget, meget glad for alle de henvendelser, der har været for at hjælpe os med at få den tilbage. Det er jeg meget taknemmelig for, slutter Ole Madsen.

Efterlysningsopslaget blev delt 5700 gange, og flere har henvendt sig, men desværre forgæves viste det sig.
Kilde: Vejle Amts Folkeblad









Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør





Udvalgte artikler *