fbpx

Port of Aalborg udsender gode råd til fritidssejlere på fjorden

Related Articles: Fartbegrænsninger II: Kan du navigere i 'junglen' af love?
Inkluder i Newsletter: Ja

Inden længe syder det med aktivitet i Aalborgs centrale havnebassin, som hver sommer er en populær destination for alt - fra motorbåde og sejlbåde til kajakker og GoBoats. Er du fører af et fritidsfartøj, skal du dog være opmærksom på både erhvervssejlads samt strøm- og vejrforhold, skriver Port of Aalborg i deres nyheder.

- Limfjorden er ikke et lukket bassin, og det betyder, at den er udsat for stærk strøm, som ikke altid er til at se. Strømmen kan hurtigt tage fat i både personer og lette fartøjer, som bliver trukket længere ud i fjorden. Desuden kan den gøre det vanskeligt at komme i land, hvis man kæntrer, siger havnekaptajn hos Port of Aalborg, Claus Rosenbeck.

Han gør endvidere opmærksom på, at der er masser af skibstrafik på fjorden, man som fritidsfartøj skal være opmærksom på for at undgå ulykker.

- Erhvervsskibe kan ikke bare afvige fra deres rute, da de ikke kan manøvrere som en bil på land. Der kræves en vis fart for overhovedet at kunne styre sådanne skibe, og der er derfor risiko for, at de eksempelvis sejler ind i en af broerne eller går på grund, hvis man skal stoppe eller dreje for at undgå en farlig situation. Derfor er det vigtigt, at man giver plads og er opmærksom på erhvervsskibenes begrænsede manøvremuligheder, så man undgår farlige situationer for alle på fjorden.

Det nævnes også i nyheden, at fritidsfartøjer er omfattet af søfartsreglerne. Og at det er lovpligtigt at medbringe redningsvest, og man får en bøde, hvis man glemmer den.

– I Aalborg gælder det, at åbne fartøjer som vandscootere, SUP-boards, vandski og surfbræt skal befinde sig minimum 100 meter fra kajen i den centrale havn, hvilket mange ikke er opmærksomme på. Farten er max 6 knob i havneområdet, og ude midt på fjorden skal farten tilpasses forholdene, så man sejler sikkert og ikke er til gene for andre. Så det er en helt klar anbefaling at sætte sig ind i de gældende regler, inden man tager en tur på fjorden, slutter Claus Rosenbeck.

Læs mere om Søfartsstyrelsens regler for fritidssejlads eller i Port of Aalborgs ordensreglement. (ekstern pdf, red.) - lige som du i vores trykte udgave af Bådmagasinet #575 & #576 kan læse et par artikler, om HVOR svært det er at finde lokale regler på området. Du får den ene artikel gratis i relaterede artikler herunder. God fornøjelse, og pas på hinanden...









Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet





Udvalgte artikler *