fbpx

Politik når det er værst - uforståeligt at sportspolitikere ikke sanktioneres!

Related Articles: Dansk Sejlunion nedprioriterer det europæiske samarbejde i EUROSAF, EUROSAF med vage restriktioner - trues af de nordiske lande med boycot, EUROSAF: Nægtede at følge dansk opfordring - Chr. Lerche m.fl. udvandrede , IOC og WS med vagt og kontroversielt synspunkt - udelukkelse sker alene af sikkerhedshensyn!
Inkluder i Newsletter: Ja

Vi er i en tid med svære dilemmaer i den internationale sportsverden, hvor det er vanskeligt at blive enige om, hvordan og hvor meget man skal sanktionere mod Rusland og Belarus, og en nyligt truffet beslutning skaber frustration blandt sportsudøverne. 

For en måned siden besluttede World Sailing at udelukke det russiske Council-medlem samt alle personer fra Rusland og Belarus (Hviderusland, red.) fra arbejdet i komiteer, kommissioner, arbejdsgrupper m.v. 

Læs artiklen: World Sailing beslutter flere sanktioner mod Rusland og Hviderusland

Siden har der været pres på European Sailing Federation (EUROSAF, red.) om de ønskede at følge op med en tilsvarende beslutning, og her på Bådmagasinet efterlyste vi kort efter World Sailings udvidelse af sanktionerne, en holdning fra EUROSAF.

Den kom så efter en måneds tid - onsdag i denne uge, hvor Bådmagasinet modtog dette svar:

”Efter anbefalingerne fra Den Internationale Olympiske Komité (IOC) og World Sailing-erklæringen i marts, offentliggjorde EUROSAF en erklæring den 3. marts 2022, som efterfølgende blev bekræftet af Generalforsamlingen - forøvrigt den generalforsamling hvor den danske delegerede Christian Lerche udvandrede i protest over beslutningen. Eurosaf skriver videre i deres svar til Bådmagasinet - Desværre har situationen i Ukraine ikke ændret sig. Denne frygtelige krig er stadig i gang og forårsager ulidelig lidelse og ødelæggelse.

Mens IOC bekræftede og forklarede sin vejledning den 20. maj, om ikke at forbyde medlemmer af det russiske og hviderussiske olympiske samfund, tog World Sailing skridt til det modsatte, meddelt i en opfølgende erklæring den 24. maj (World Sailing follow-up erklæring.

I lyset af disse to modsatrettede holdninger har EUROSAF's bestyrelse evalueret situationen i tæt samråd med det juridiske udvalg, og har besluttet at fastholde sin erklæring uændret indtil videre.”

Dette betyder konkret, at EUROSAF ikke vil tage skridt til at sanktionere den russiske repræsentant i Executive Committe samt andre komite-medlemmer fra Rusland og Belarus. Men det helt groteske og for mange sejlere uforståelige - så gælder sanktionerne stadig for idrætsudøvere og officials fra de to lande!

Dette skaber helt naturligt store frustrationer fra de aktive sejlere, som ikke forstår, hvorfor sejlerne skal sanktioneres, når man ikke vil sanktionere sportspolitikerne. Dette viser med al tydelighed, hvor stor uenighed der er i de internationale sportsorganisationer, hvor storpolitik og magtkampe dominerer agendaerne, og de svære dilemmaer skaber endnu mere splid og politisk polarisering. Spørgsmålet er, om dette ikke bidrager til, at afstanden mellem sportsudøverne og sportspolitikerne bliver endnu større, og dermed også sportsudøvernes respekt for deres internationale forbund?

Bådmagasinet har været i kontakt med Dansk Sejlunion, hvor Line Markert udtrykker følgende om situationen:

”Jeg kan bekræfte, at vi i dag har modtaget informationen om, at EUROSAF’s bestyrelse har besluttet at fastholde deres position, der blev fastlagt efter en afstemning blandt alle medlemslande. Det sker efter bestyrelsen har modtaget rådgivning fra deres juridiske komité.  

Dansk Sejlunion er naturligvis ærgerlige over, at den internationale sejlsport ikke er i stand til at komme med en klar og entydig position. Nu er vi i en situation, hvor World Sailing trækker en vej, men EUROSAF en anden på baggrund af IOC’s stilling til spørgsmålet.

Et par af vores argumenter for en stram linje over for russiske og belarussiske sportspolitikere er, at vi har sanktioneret mod udøverne. Hvordan kan udøverne (både vores egne, men også de russiske) forventes at forstå, at politikerne kan mødes, når de ikke må konkurrere? Idræt er samlet set omgærdet af stor prestige i de to lande, så reaktionerne fra resten af verden har betydning for dem. 

Vi er i dag (onsdag) blevet orienteret om, at der også i andre dele af idrætten er betydelig usikkerhed om, hvordan organisationerne bedst stiller sig. Der er stor forundring over for IOC’s position. Samtidig er IOC ifølge vores oplysninger kritiske over for, at den europæiske fraktion EOC har udelukket russiske og belarussiske organisationsfolk. Disse uenigheder skaber nogle svære dilemmaer i den internationale sportsverden generelt.”

Essensen er, at især de nord- og vesteuropæiske lande ønsker, at EUROSAF skulle følge de skrappere sanktioner fra World Sailings side, mens mange af de øst- og sydeuropæiske lande ikke er villige til at sanktionere. Chr. Lerche udvandrede fra senest generalforsamling i protest over beslutningen om ikke at udelukke de respektive personer. Om Dansk Sejlunion fortsat vil boycutte EUROSAF er det ikke lykkedes Bådmagasinet at få svar på. 

Her på redaktionen undrer vi os over, at EUROSAF ikke vælger at følge World Sailing, men fastholder en status quo, og læner sig op ad uenigheden mellem IOC og World Sailing.

Meget belejligt – så undgår man at tage stilling!









Kapsejlads

YES - Dansk Nacra 17 klar til OL

World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk 'kvinde-bræt' ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet





Udvalgte artikler *