fbpx

AFI2Star: Forrygende arrangement med lidt af hvert - vindstille - luft - sol - regn og rekord

Inkluder i Newsletter: Ja

Det var et helt igennem fantastisk arrangement med 121 startende både, hvilket er rekord for antal startende både. Sejlerne havde fint vejr, hvor lørdagen bød på gode udfordringer med vind fra ingenting til +10ms og det i kryds til foran for tværs. Det blev ikke spilernes dag. Søndag fik vi fint kryds nedenom Samsø og senere en halvvind op mod Aarhus da vinden gik mere i vest. Det var lige fra sommerlig sol til nogle kraftige regnbyger. Få gange kom der spilere op, men det var mest vejr til en Code Zero.


Endelig tilbage i Dokken

Mellem sejladserne viste vejret sig fra sin sommerlige side. Fredag aften blev deltagerne taget godt i mod med salatbuffet, grill, lidt godt til ganen og live musik fra Little Sister. Lørdag var Helly Hansen vært ved en moleøl efter ankomsten i Ballen havn, og derefter var deltagerne tilbage i Restaurant Dokken efter to år i Coronaens skygge. Søndag bød Pantaenius på moleøl og grillpølser i Aarhus Sejlklub indtil resultaterne kunne offentliggøres og præmier uddeles.

Det blev også stævnet hvor AFI 2Star Race indførte en ny vandrepokal: Kalø Pokalen - men Damernes Pokal, som er en sølvpokal fra 1886, består stadig som vandrepokal til Overalt vinder #1

Flot donation
Kalø Pokalen er også en sølvpokal, men af nyere dato, nemlig fra 1921 og dermed "kun" lidt over 100 år gammel. Den har været aktiv vandrepokal indtil Jens Erik Hansen og Ole Østergaard Thomsen fra Aarhus Sejlklub vandt Kalø sejlladsen tre år i træk og dermed blev indhaver af den. Kalø Pokalen har således ikke været aktiv i et par årtier, men nu er det slut. Jens Erik Hansen og Ole Østergaard Thomsen har doneret den til Aarhus Sejlklub, med den betingelse at den skal forblive Aarhus Sejlklubs ejendom og benyttes som vandrepokal ved stævner afviklet af Aarhus Sejlklub.

Arrangørerne bag AFI 2Star Race er stolte og glade for at kunne indføre denne vandrepokal nummer to. Men hvorfor nu det...? Johhhhh, kriteriet for at vinde Kalø Pokalen er følgende: Overalt vinder #2, men båden må ikke være af samme bådklasse som Overalt vinder #1

  • Resultater (eksternt link til pdf, red.)
  • Foto i galleriet taget af Peter Brøgger:
    • Overalt vindere #1 med Damernes Pokal: Joakim Dichman og Kim Haugaard fra Melges 24 Randalin. Pokalen overrækkes af Jørgen Guldmann, AFI Marine
    • Overalt vindere #2 med Kalø Pokalen: Martin Meridin og Geo Østergaard (mangler i billedet) fra Lanmark 43, Esben Snarre. Pokalen overrækkes af Jørgen Guldmann, AFI Marine

Fra arrangørerne skal der lyde en stor tak til alle de frivillige som gør det muligt at afvikle kapsejladser, og en ligeså stor tak til vores samarbejdspartnere, der gør det muligt at løfte os til dette niveau og stræbe endnu højere.


Henrik Jørgensen fra XBox er ikke kun kaptajn på sin flotte Xp44 - han er også luft-kaptajn, og fik med sin drone Spækhugger starten fra Aarhus i kassen lørdag morgen...



Seneste nyheder

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Sejlads i det nye klima






Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør





Udvalgte artikler *