fbpx

Cold Hawaii Games skal være Nordeuropas vildeste vandsports- og outdoor-event

Inkluder i Newsletter: Ja

Cold Hawaii Games gør klar til den fjerde udgave, når Thy igen lægger vand, natur og veje til en bred vifte af spændende aktiviteter, hvor både bredden og eliten samles om store oplevelser. Årets Cold Hawaii Games afvikles fra den 9. til den 25. september flere forskellige steder i Thy.

- vi kan med stor glæde se, at Cold Hawaii Games hele tiden vokser både når det kommer til antallet af deltagere i aktiviteterne, men også når der gælder publikum. Ved nogle arrangementer handler det mest om at være med i et fællesskab omkring aktiviteten, mens det er næsten blodig alvor ved andre arrangementer. Ved Cold Hawaii Games er der plads til alle, uanset om man er en helt almindelig person, der har lyst til at deltage, eller man er elitesportsudøver, siger Projektleder Kristian Kjøller.

Verdenseliten klar til Cold Hawaii

Han er lige nu i gang med at lægge de sidste brikker til det samlede program, der endnu en gang byder på masser af spændende aktiviteter.

- Cold Hawaii Big Air, som har udviklet sig til en af verdens vildeste kite-events, er selvfølgelig tilbage. Hvem husker ikke den vilde oplevelse i Vorupør sidste år, hvor vi fik kite-surf i absolut verdensklasse. Vi samlede nogle af verdens bedste riders, der har udråbt Cold Hawaii Big Air til et af de vildeste Big Air events i verden. De fortæller samtidigt, at vi i Vorupør har et af de bedste kite-spots, hvilket giver basis for udvikling af byens potentiale i forhold til at tiltrække kite-surfere, siger Kristian Kjøller.

Han glæder sig samtidigt over, at Cold Hawaii kommer til at lægge vand og bølger til sidste runde af årets PWA Youth Windsurf Wave World Cup. Det sker den fra søndag den 11. september til lørdag den 17. september. Præcist hvor i Thy, surferne går på vandet, meldes ud senere.

- det bliver ekstra spændende i år, hvor lokale Tobias Bjørnaa fra NASA i Klitmøller, har muligheden for en topplacering på hjemmebane, påpeger Kristian Kjøller.

International skate-stjerne til Cold Hawaii

Skatekonkurrencen Thy Open der afvikles i Klitmøller, lørdag den 17. september bliver uden tvivl et sidestykke.

- der bliver to konkurrencer med pengepræmier og så får vi besøg af skate-stjernen og OL-deltageren Rune Glifberg, der vandt guld ved X-Games i 2008 og 2009 og to gange i karrieren har rangeret som den bedste skater i verden på henholdsvis vert-rampe (2001) og i bowl (2008). I 2016 beviste Glifberg, at han stadig kan være med blandt de bedste, da han vandt den skatekonkurrence, der blev afviklet som en del af Australian Open of Surfing, fortæller Kristian Kjøller.

Han fortæller, at programmet også kommer til at rumme en større Golfevent i Nordvestjysk Goldklub, langdistanceløbet Cold Hawaii Ultra og cykeleventet Thy Gravel Ride i Nationalpark Thy, vandsportseventet Cold Hawaii Wake Contest,i Thy Cablepark Cold Hawaii Inland i Thisted og ikke mindst Cold Hawaii Wing Foil Open, der anses som fremtidens store surf-disciplin.

- vi forventer at være færdige med det samlede program inden sommerferien, slutter Kristian Kjøller.

Det er Friends of Cold Hawaii, der står bag Cold Hawaii Games.


Galleri




Seneste nyheder

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Sejlads i det nye klima






Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *