fbpx

100 mil i fjorden: Arrangørerne lettede og glæder sig over 'ingen begrænsninger'

Related Articles: '100 mil i Fjorden' forventer flere deltagere, 100 mil i Fjorden: 25 både tager udfordring op , 100 mil i Fjorden: Vejret udfordrede sejlerne - vild afgørelse...
Inkluder i Newsletter: Ja

Efter to år med corona usikkerhed kan single- og doublehand sejladsen ”100 mil i Fjorden” gennemføres helt uden begrænsninger for deltagerne - ja to års livtag med corona-pandemien har sat sit aftryk på single- og doublehand sejladsen ”100 mil i Fjorden. Derfor er det en stor lettelse for arrangørerne i Struer Sejlklub, at initiativet i år løber af stablen helt uden restriktioner.

Kapsejladsen, der sejles i weekenden den 17. - 18. juni, samler deltagere både fra og uden for Limfjorden. De seneste to år, har den usikre corona-situation dog afholdt mange fra at stille op til distancesejladsen, men mon ikke det ændre sig nu?.

- Selv om vi ikke har været så hårdt ramt som mange andre, så har Covid 19 alligevel sat sit præg på arrangementet. Blandt andet i forhold til, hvor mange vi har kunnet være samlet før og efter sejladserne, fortæller formanden for stævneudvalget i Struer Sejlklub, Otto G. Jensen.

Sidste år deltog 25 både i sejladsen, og at dømme efter forhåndsinteressen ser det ud til, at flere både i år sætte kursen mod Struer.

- Bortset fra håndsprit og almindelig omtanke, så er vi nu helt fri for pandemiens snærende bånd. Det betyder, at socialt samvær og fælles spisning kan foregå under normale forhold. Og det er positivt for såvel deltagerne, som for os, lyder det fra Otto G. Jensen.

”100 mil i Fjorden” blev introduceret som et nyt kapsejlads-initiativ i 2018. Allerede første år var der stor interesse for at være med. Enten som singlehand sejler, eller med to mand om bord til at styre grej og båd, i doublehand kategorien.
Bådene opdeles i grupper efter størrelse, og vinderen i gruppen er den, der hurtigst har sejlet de 100 sømil rundt i fjorden. Der sejles altså ikke efter de normale handicapregler. De forskellige grupper starter fredag eftermiddag, den 17.juni. Og afhængig af vejr og vind, ventes de første fartøjer i mål 15-20 timer senere.

- De tilbagemeldinger vi får fra sejlerne er altid positive. De synes alle, det er en spændende og afvekslende kapsejlads. Limfjorden byder også, med sine mange krinkelkroge og afvekslende vind-forhold, på masser af udfordringer. Ikke mindst for de både, hvor der kun er en mand om bord, slutter Otto G. Jensen.









★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *