fbpx

Sejlerdating.dk – det giver så meget mening !

Related Articles: Svanemøllens Vandfestival ser dagens lys - gratis festival for alle aldre
Inkluder i Newsletter: Ja

Sejlerdating.dk fylder et år den 28. maj - og har nu mere end 1.000 medlemmer. Websiden er for alle som elsker livet på havet, og søger efter en sejler-partner til at nyde livet sammen med.

I slutningen af denne uge har sejlerdating.dk en aktivitet i forbindelse med, den her på Bådmagasinet omtalte, Svanemøllens Vandfestival den 26.-29. maj - som jo altså starter i morgen, Kr. Himmelfartsdag. 

Initiativtageren til Sejlerdating.dk, Lisbeth Rejsenhus fortæller, hvad der startede websiden:

”Ideen med at lave en datingside for sejlere startede, da jeg for syv år siden blev single og vendte tilbage til sejlads efter nogle års pause. Jeg genoptog pigesejlads i Virksund Sejlklub og kom hurtigt med på onsdagskapsejlads og blev igen bekræftet i, at sejlads er balsam for sjælen. Sejlads er ikke bare en sport, du går til et par gange om ugen, det er en livsstil...og livsstil – det er noget, du deler med din partner. 

Jeg var allerede dengang godt klar over, at det ideelle ville være at finde mig en kæreste, som delte min interesse for sejlads og sejlerlivet i det hele taget, men det var ikke sådan lige at finde ham i den lokale sejlklub og på andre datingsider er det ikke muligt at søge efter en sejler. Så jeg skulle igennem en frygtelig lang periode uden held med at finde den eneste ene som også sejler.sejlerdating ikon rundt lille

Mine sejlervenner jokede ofte med, at jeg skulle lave ”sådan en sejlerdating side” Og så grinede vi lidt af det, og jeg rullede med øjnene og tænkte, ja ja den er god med jer. Jeg tror det var lige deromkring, at Farmerdating var meget oppe i tiden. 

Men ideen voksede alligevel hos mig, og da lykken så smilede til mig, og jeg fandt min sejler, blev jeg bekræftet i vigtigheden af, at vi har sejlads som fælles passion. 

Så i august 2020 købte jeg domænet og den 28. maj 2021 gik siden online. Sejlerdating.dk er for alle, som elsker livet på vandet. Om man er til sejlbåd, motorbåd, kajak, surfing, SUP eller dykning, så er man velkommen og har mulighed for at søge på profiler indenfor de forskellige interesser. Fælles for os alle er vel, at vi bruger meget tid på lige netop denne interesse. At være sammen om den, skaber så meget mere værdi i vores liv – og samliv.”

Sejlerdating.dk – det giver så meget mening !
Et medlem af portalen giver her sin mening om sejlerdating.dk:

”Super fin portal - fantastisk koncept. Jeg er slet ikke dating-klar, men øver mig. Kan ikke forestille mig at udbyde mig selv eller skulle tage stilling til at møde en anden alene for at afgøre, om jeg skal indlede et forhold. Men samler mod, og ser på de mange fine beskrivelser, hvor det er passionen for sejlsport/havet, der er omdrejningspunktet. Det giver SÅ meget mening ! 

Og jeg kan se, der er andre lige som mig, med meget ‘forsigtige’ profiler. Så jeg lader op til at ‘blotte’ lidt mere. Eksempelvis ved en forespørgsel på, om nogen vil med på Round Denmark Race eller lignende. Så kan det jo udvikle sig fra alt til venskaber til mere end det. Og selvom man ikke søger parforhold, er det faktisk en udfordring pludselig at være single, når man gerne vil sejle langt. Jeg kan simpelthen ikke sejle over Skagerrak selv i min båd.

Så tak for fantastisk koncept - og en mulighed for at lære at turde se på andre som nye livspartnere, tror særligt kvinder er udfordret her. Flertallet af mænd er mere klare i spyttet på, hvad de vil !”

Sejlerdating.dk på Svanemøllen Vandfestival
Sejlerdating.dk blev inviteret til at deltage med et event for singler i forbindelse med Svanemøllen Vandfestival, hvor man først skal ud og sejle og efterfølgende mødes til fællesspisning på havnen.

Lisbeth fortæller, at det i første omgang ikke kunne hænge sammen med lokale både og frivillige nok, på grund af alle de andre arrangementer der er hen over dagene.

Lisbeth var dog så heldig, at Philip Guhle fra Paavandet.dk, meget generøst trådte til med såvel sejlbåde og skippere, så event’et kunne gennemføres i forbindelse med Svanemøllen Vandfestival. Og det hele falder sammen med, at Sejlerdating.dk bliver et år her i maj, og nu har mere end 1.000 medlemmer og støt stigende.

Gratis at oprette en profil
Det er gratis at oprette en profil på Sejlerdating.dk, og man kan således se, om der nogle gode match, før man beslutter om man vil opgradere til et Sejler+ medlemskab, hvor man får adgang til flere funktioner på siden.

 Prisen for Sejler+ medlemskabet er 30 dage for 129 kr. og du kan også vælge 90 eller 120 dage med en rabat. Det er også nemt at melde fra, hvis man ikke ønsker at være medlem længere.

 GOD VIND til alle, som leder efter en sejler-partner.




Seneste nyheder





Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!





Udvalgte artikler *