Idrætsforskeren Søren Riskjær skriver i et debatindlæg i starten af maj måned på idraetsmonitor.dk, at til trods for at en meget stor del af Dansk Sejlunions medlemmer er motionister, er unionens aktiviteter næsten udelukkende fokuseret på eliteniveau – og det kan ramme dem hårdt på sigt.
Søren Riiskjær arbejdede i en længere årrække på Idrætsforsk, som var et institut for idrætsforskning på Gerlev Idrætshøjskole. Han er også tidligere kontorchef i Kulturministeriet og chef i DGI og Team Danmark.
Har DS udnyttet sine muligheder?
Risskjær peger i debatindlægget på, at Dansk Sejlunion (DS) igennem mange år formåede at gøre det, som de fleste andre specialforbund ikke er lykkedes med, idet sejlunionen har organiseret mange ’motionister’, som bare ønsker at dyrke deres idræt sammen med familie og venner, når der er tid og lejlighed.
Motionsløbere, motionscyklister, kajakroere, stand-up-padlere og mange andre motionister dyrker deres idræt uden for foreningernes traditionelle rammer. Men DS har ifølge Riskjær præsteret det mesterstykke at organisere de mange voksne sejlere, som alene sejler for at opleve vind, hav og den fine atmosfære i havnene.
Tursejlads og kapsejlads er ikke modsætninger. Men de to sejladsformer bygger på forskellige kvaliteter. I kapsejladsen dyrkes dramaet og konkurrencen – grænserne afprøves. I tursejladsen søges samspillet med naturen og det sociale fællesskab – afspænding og fordybelse hersker. Dansk Sejlunion rummer både sejlads som sport og sejlads som friluftsliv, og det giver nogle udviklingsmuligheder, som de fleste andre specialforbund ikke har.
Søren Riskjær stiller spørgsmålet, om unionen udnytter disse muligheder?
Hans korte svar er NEJ.
Han peger på, at DS aktiviteter i realiteten udelukkende er fokuseret på kapsejlads på eliteniveau, og peger på, at man skal langt ned i noterne i det seneste regnskab (pdf, red.) for at finde en lille post, der hedder ’tursejlads’, hvor unionen i 2021 anvendte 270.000 kr., hvilket svarer til mindre end én procent af DS samlede udgifter.
Mere nølende kan det næsten ikke blive!
Han peger samtidig på, at det i årsberetningen (pdf, red.) er anført, at der i 2021 var afsat midler til ansættelse af en tursejladskonsulent.
Stillingen var slået op, og en håndfuld kandidater blev indkaldt til samtale, men: ”Desværre førte det ikke til nogen ansættelse, og indsatsen har derfor ligget stille siden. Dels på grund af travlhed med andre dagsordner i sekretariatet, og dels fordi vi besluttede at blive bedre afklaret om, hvordan Dansk Sejlunion og klubberne bedst kan skabe mere værdi for denne målgruppe,” lyder det.
Riskjær fastslår herom: Mere nølende kan det næsten ikke blive. Og peger på, at unionen til sammenligning har ansat 12 personer til at varetage landshold og talentudvikling!
Er tursejlerne stadig sorteper?
Bådmagasinet skrev allerede om denne problematik den 16. marts 2022 i artiklen Jobbet i Unionen blev aldrig besat - er tursejlerne stadig sorteper? - få dage før DS generalforsamling den 19. marts.
Vi har også to gange tidligere fokuseret på sejlunionens begrænsede indsats og fokusering på tursejladsområdet, og det er jo reelt denne problematik, som Søren Risskjær også sætter fokus på i sit debatindlæg.
- Har Dansk Sejlunion tabt 6-8 år på gulvet? den 28. marts 2021
- Bliver tursejlerne igen ’sorteper’? den 17. januar 2014
Dansk Sejlunion har således nedprioriteret – andre kalder det forsømt – tursejladsområdet i snart 10 år, og der er fortsat kun meget overordnede strategiske tilkendegivelser fra DS om, hvordan man har tænkt sig at opprioritere indsatsen for klubbernes tursejlende medlemmer.
Man kan læse følgende i referatet fra DS generalforsamling den 19. marts: ”Over for pejlemærket ”Mere synlig værdi” er det særligt indsatsen for tursejlads og tursejlere, der presser sig på. Christian Lerche var bevidst om, at dette var lovet iværksat tidligere, men en række forhold havde ført til forsinkelse. Det afgørende med denne ekstra indsats er at finde en model, hvor sejlunionen kan aktivere klubberne til at række ud efter disse sejlere. Han omtalte desuden de nye strategier for kommunikation og markedsføring, som rulles ud med rigtig gode resultater og rækkevidde.”
I referatet fra det efterfølgende bestyrelsesmøde noteres om generalforsamlingen, herunder tursejlads: ”Bestyrelsen konstaterede, at det havde været en meget stille generalforsamling med ret få deltagere. Fraværet af spørgsmål, kommentarer, kritik og debat kunne skyldes mange ting, men bestyrelsen var af den opfattelse, at deltagerne i bund og grund er tilfredse med udviklingen og de budskaber, der gives af bestyrelsen og ledelsen. Beretningen havde været til den lange side. I forhold til at skabe fremdrift på tursejladsområdet blev det foreslået at se på medlemsfordele, rabatordninger, foredrag og undervisning.”
Så reelt ikke meget ’nyt under solen’ fra DS side for tursejlerne, og tilsyneladende ingen markant opgradering af de økonomiske ressourcer, som giver mulighed for ansættelse af en medarbejder for dette område, som udgør hovedparten af sejlklubbernes medlemmer.
I sejlunionens budget for 2022 har man en post på 385 tkr. til tursejlads opgaver, dvs. en forøgelse på 115 tkr. fra 2021. Så flertallet af medlemmer i sejlklubberne må stadig nøjes med en minimal del af DS økonomiske ressourcer.
