fbpx

Tre personer reddet i land, efter at båd kæntrede

Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi blev fredag aften kaldt ud til en mulig drukneulykke ved Nørresundby. Meldingen indløb klokken 18.43 til Beredskabet. 

- Vi fik at vide, at en båd var kæntret, og at der var tre mænd i vandet. Vi har adgang til videoovervågning i området, og der kunne vi se de tre mænd forsøge at svømme mod land, sagde vagtchef Thomas Ottesen fra Nordjyllands Politi til TV2 Nord.

En redningsbåd blev sendt ud, og cirka 100 meter fra kajen på Nørresundby-siden blev de tre mænd samlet op. Også en redningshelikopter var i luften under aktionen.

Der foreligger endnu ikke oplysninger om årsagen til kæntringen. De tre mænd var afkølede efter svømmeturen i vandet og blev sendt til skadestuen for videre behandling.

Ifølge TV2 Nord havde ingen af mændene redningsvest på, da de blev reddet op, og politiet undersøger derfor, om der var redningsveste om bord på båden - det forlyder efterfølgende at de tre kan have været spiritus-påvirket, og vil blive testet.
Kilde: TV2 Nord.

 











Udvalgte artikler *

Hvorfor lære at sejle?

Mikroeventyr er hot – skal du med?

Ny båd til sommer?