fbpx

Nu præsenteres designet af en båd, som skal slå Paul Larsen og Vestas rekord

Inkluder i Newsletter: Ja

Tre, unge franskmænd er nu klar til at vise verden det endelige design af deres fartøj SP80, som udelukkende drevet af vinden skal nå hastigheder på over 80 knob. Det svarer til 150 km/t. 

Benoît Gaudiot, Mayeul van den Broek og Xavier Lepercq er alle tre studerende fra det tekniske universitet EPLF i Schweiz. Siden 2018 har de arbejdet på at skabe det vinddrevne fartøj SP80, som de vil slå Paul Larsens rekord på 65.45 knob (121.21 km/t, red.) der blev sat i fartøjet Vesta Sailrocket II i 2012, og som ikke siden er blevet slået. Rekorden blev sat på en distance på 500 meter ud for kysten i Namibia i Afrika. 

De tre franskmænd har netop meldt ud, at de efter adskillige test i lufttunneller og mange måneders programmeringsarbejde, nu er kommet frem til det endelige design, og at bådens hovedskrog forventes at være færdigbygget inden for kort tid. 

SP80-fartøjet kommer til at måle 10 gange 7 meter og får plads til to 'piloter'. Den overordnede idé er, at fartøjet trækkes af en drage. Cockpittet er blevet forstærket med kevlar for at beskytte 'piloterne' mest muligt, og de to personer vil desuden være fastspændt med sekspunktseler i skovlsæder og iført hjelme. I nødstilfælde vil 'piloterne' også have iltmasker til deres rådighed, noget som aldrig før er set i sejlerverdenen.

- Meget tidligt i vores udviklingsfase stod det klart, at det at være alene om bord ikke var en mulighed for at accelerere sikkert op til 80 knob, forklarer Benoît Gaudiot, medstifter og manden, som kommer til at være førstepilot. 

- Ved 150 km/t er det vigtigt at være fokuseret på kun én opgave. Den ene 'pilot' styrer dragen, mens den anden sørger for bådens bane. Ved lave hastigheder, det vil sige omkring 30 knob, kan båden sejles solo, hvilket vil give os mulighed for at byde passagerer velkommen om bord for at opleve noget ekstraordinært!

Til efteråret er det planen at søsætte SP80. Og først til næste år i sommeren 2023 går det så løs på vandet et sted i Sydfrankrig for at sætte ny verdensrekord.

Det schweiziske urmagermærke Richard Mille er hovedsponsor for produktionen af SP80, men der ledes stadig efter de sidste sponsorer til at føre projektet frem til startlinjen.

- Se deres præsentationsvideo med engelske undertekster.

NB. Du kan også læse artiklen om SP80, som Bådmagasinet bragte for ca. et år siden.