fbpx

Hvad siger klubberne om direkte medlemskab i Dansk Sejlunion ?

Related Articles: Skal sejlere kunne være medlem af Dansk Sejlunion - uden om klubberne ?
Inkluder i Newsletter: Ja

I morgen lørdag drøfter tilmeldte delegerede, ved et dialogmøde ifm. Dansk Sejlunions generalforsamling, om sejlere skal kunne vælge mellem et klubmedlemskab eller et individuelt medlemskab direkte hos Dansk Sejlunion.

Bådmagasinet har i søndagens artikel "Skal sejlerne være direkte medlem af Dansk Sejlunion – udenom klubberne?" redegjort for problematikken, herunder drøftelserne i DS’s bestyrelse, DIF’s forsøgsordning, klubbernes økonomi, tidligere debatter om direkte medlemskab, og direkte medlemskaber - samt set lidt tilbage i historien.

Markant reaktion
Redaktionens telefoner og mails har ikke stået stille siden. Vi har fået mange input fra klubformænd, nogle af dem længere end vi havde forventet. Indlæggene kommer rigtig godt rundt om problematikken, set fra klubbernes side, og vi har derfor valgt at bringe disse svar, i deres fulde længde, som oplæg til dialogmødet.

Otte klubformænd har sendt deres tanker, og nævnt i alfabetisk rækkefølge, har vi modtaget input fra: Hellerup, Horsens, Kerteminde, Kolding, KDY, Sejlklubben Sundet, Thurø, og Vallensbæk Sejlklub.

Her på redaktionen har vi været i kontakt med en del flere, og mange af de klubber, er, efter at de har læst Bådmagasinets artikel, blevet temmelig overrasket over, hvad pkt. 1 på dialogmødet egentlig dækker over!

Flere har udtrykt forundring over, at Dansk Sejlunion ikke på forhånd har nuanceret emnerne yderligere, og forklaret baggrunden herfor, så klubberne havde haft mulighed for at være bedre forberedt, til et så vigtigt emne.

På DS hjemmeside fremgår følgende information om dialogmødet lørdag den 19. marts:

Deltag i debat kl. 10.00:

I lighed med tidligere år – inden Covid19 - indleder vi dagen med en debat om emner, som kan få betydning for udviklingen af Dansk Sejlunion. Bestyrelsen ønsker at få medlemmernes ideer og synspunkter i forhold til to emner:
1) Medlemsbegrebet og medlemstyper
2) Vigtighed og tilfredshed


Få de otte klubformænds foreløbige reaktioner og tanker inden dialogmødet lørdag her. (pdf, red.)