fbpx

Historisk samarbejde fortsætter frem mod '20-års jubilæet'

Related Articles: Dansk Sejlunion i nyt kommercielt partnerskab , Hvad skulle Dansk Sejlunion dog gøre uden TORM?
Inkluder i Newsletter: Ja

Vi har skrevet det før, og gør det gerne igen. TORM bør altså få en plads i sejlernes 'Hall-of-fame'. TORM kan man virkelig kalde for trofast og loyalt støtte - for siden 2004 har TORM bakket op om Dansk Sejlunions arbejde for udbredelsen af sejlsporten i hele landet - et partnerskab, der gennem årene har haft afgørende betydning for samtlige aktiviteter inden for breddesejlsport for børn og unge og en række indsatser inden for talentarbejdet og eliten.

Derfor er det med stor glæde, at Dansk Sejlunion nu kan offentliggøre, at det historiske samarbejde fortsætter en periode mere til og med 2024. Det siger Christian Lerche, direktør i Dansk Sejlunion.

– Vi er enormt stolte af og glade for vores samarbejde med TORM, der ved den kommende periodes afslutning kan fejre 20-års jubilæum. Partnerskabet har gennem mange år både dannet grobund for sejlglæde i børne- og ungdomshøjde og sikret stærke miljøer omkring talent- og elitearbejdet. Jeg tør godt at sige, at uden TORM stod Dansk Sejlunion ikke her, hvor vi står i dag, siger han.

Stræber efter at være bedst
Hos TORM Fonden er Jacob Meldgaard, CEO hos TORM og medlem af fondsbestyrelsen, også begejstret over fortsat at kunne bakke op om Dansk Sejlunions arbejde.

­ – Vi deler en fælles kærlighed til havet og arbejder ud fra samme mindset og ideer. Derfor giver det rigtig god mening at fortsætte ad den succesfulde sti, vi har fulgt gennem snart mange år. Både TORM og Dansk Sejlunion stræber efter at være blandt de allerbedste på hvert deres felt, hvad enten det handler om at være det indenfor shipping eller at skabe elitesejlere i verdensklasse, siger han og fortsætter:

– Begge parter insisterer dog også på at have det sjovt undervejs. Derfor er jeg glad for, at vores midler både går til at hente medaljer hjem til Danmark ved de helt store stævner og til at skabe sejlglæde for børn og unge lokalt i landets mange sejlklubber.

Nye aktiviteter sættes i søen

I perioden frem mod 2024 vil midlerne fra TORM blandt andet gå til at videreføre nogle af de mange succesfulde aktiviteter, der er blevet udviklet gennem årene. Det gælder ikke mindst Dansk Sejlunions aktivitetstrailere og Feva-trailere, som sejlklubberne gratis kan låne, certificeringen af Ungdomsvenlig Sejlklub samt TORM uge42-lejr og tørtræningslejre for talent- og elitesejlere.

Men nye initiativer er også på tegnebrættet for den kommende periode. Det gælder blandt andet udviklingen af en helt ny instruktøruddannelse samt tilhørende aktivitetskoncepter inden for adventure-sejlads for børn og unge.

– At fortsætte og videreudvikle så ambitiøse succeser inden for både breddesejlsport, talentudvikling og elitens resultater på verdensklasseniveau kræver en finansiel ramme, der er betydeligt større end den økonomi, vi kan opnå i støtte som specialforbund under DIF. Derfor glæder vi os rigtig meget over, at det er lykkes at forlænge partnerskabet med TORM til glæde for sejlsportens brede udvikling, slutter Christian Lerche.
Kilde: Nyhed fra Dansk Sejlunion









Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør





Udvalgte artikler *