fbpx

Skonnerten S/V Linden renoveres på gæsteophold i Holbæk

Inkluder i Newsletter: Ja

De seneste par uger har folk på spadsereturen på Krags Brygge i Holbæk kunnet se en stor, tremastet skonnert ved kajen. Flere har spurgt mandskabet, om det er muligt at komme om bord på skibet for at se nærmere på forholdene.

Det bliver der faktisk mulighed for, endda i to omgange. Der bliver nemlig holdt åbent skib søndag den 30. januar og søndag den 20. februar. Det skriver Sjællandske medier Holbæk.

Skibet er den tremasteret skonnert S/V Linden med hovedejer, navigatør Rasmus Jacobsen, fra Thurø ved Svendborg som skipper. Det store træsejlskib sejler normalt i de arktiske farvande omkring Svalbard, men i to måneder ligger den altså i Holbæk Havn for at blive vedligeholdt forud for næste togt nordpå.

Den 26. februar forlades den sjællandske kystby, først for at tage til København og dernæst for at sætte kurs mod Svalbard, med korte ophold i Bergen og Tromsø. På S/V Lindens hjemmeside kan man se tilbud om firedagesture hen over det næste halve år, hvor de medhjælpende passagerer kan opleve nordlys og hvaler. Besætningen er på fire til seks mand og dertil fire kadetter under oplæring.

Skibet er godkendt til at sejle med op til 12 passagerer; ofte forskere der undersøger forholdene i de arktiske egne. Men også almindelige passagerer kan booke en tur, for eksempel med afgang fra Holbæk den 26. februar med ankomst i Bergen den 4. marts med mulighed for sejltræning undervejs. Der er seks kahytter med to sengepladser og eget badeværelse. Skibet søger også at bidrage til en CO2-neutral transport af gods.

Læs mere om S/V Linden på deres hjemmeside her.
Kilde: Sn.dk









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *