fbpx

Nu svinger broen i Næstved hver dag for sejlerne

Inkluder i Newsletter: Ja

En fireårig forsøgsordning med at lade Svingbroen over Næstved Kanal åbne for lystsejlere blev den 1. november gjort til en permanent ordning.

En lokal sejler, Carsten Lu Eskelund, har kæmpet en utrættelig kamp i de seneste fem år for, at Vejdirektoratet skulle bøje sig og lade broen åbne for sejlerturister, som vil sejle helt ind til Næstveds gamle bymidte og ligeledes, så de to-tre fastliggere i inderhavnen med master over otte meter kan sejle ud - og tilbage, uden at skulle vente på at følge med i kølvandet på erhvervsskibe.

Den fireårig forsøgsordning med lystsejlads gennem Svingbroen går tilbage til 2017. Den blev forlænget ind i 2021, før den for ca. 14 dage siden endelig er blevet til en permanent ordning. Fremover vil Svingbroen åbne fire gange i døgnet i sommerhalvåret og to gange og dagen i vintermånederne.

De fastlagte tider, hvor broen svinger til side for sejlerne, er: 9.30, 13.30., 18.30 og 20.30 fra 1. april til 30. september. Resten af året, fra 1. oktober til 31. marts, åbner svingbroen kun 9.30 og 13.30. 

Carsten Lu Eskelund fortæller til Sn.dk i Næstved, at han vil føre statistik over, hvor mange gange Svingbroen åbner for sejlerne.

I år har Svingbroen åbnet 93 gange fra 1. april til 30. september og lukket 98 lystfartøjer igennem.
Kilde: Sn.dk









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *