fbpx

Nu stiger bådmotor-tyverier i Sverige igen

Inkluder i Newsletter: Ja

Den nordlige og sydlige del af Stockholms amt er lige nu ramt af tyverier af bådmotorer. I sidste uge har der været omkring to-tre tyverier af bådmotorer pr. nat. Den svenske 'Larmtjänst' opfordrer bådejere i de udsatte områder til at holde ekstra øje. Og eventuelt overveje om fritidsbåden skal hentes hjem for vintersæsonen.

I løbet af første halvår af 2021 faldt antallet af stjålne bådmotorer i Sverige ellers med 23 procent i forhold til samme periode i 2020: I rene tal, faldt antallet af bådmotortyverier fra 786 i 2020 til 607 i år.

Men den gode udvikling synes ikke at fortsætte. Nu stiger tallene igen. 

- Man tager nyere motorer, store som små. Vi ser samtidig en udvikling, hvor de også tager instrumentering og kontroller, der hører til motoren, siger efterforsker Viktor Eklöf hos Larmtjänst.

Han mener, at tyvene nu også tager dette tilbehør på grund af den aktuelle komponentmangel.
Kilde: Larmtjänst

image681kf