fbpx

Legeskibet sætter sejl mod Esbjerg: Kom og leg med

Inkluder i Newsletter: Ja

Legeskibet, Nationalmuseets skonnert Bonavista, sætter sejl og lægger til kaj i Østre Dokkaj i Esbjerg den første weekend i oktober. Skibet er ladet med glade legematroser, der er klar til at sætte gang i en folkefest på Esbjerg Havn med fokus på fællesskab, leg og bevægelse for alle.

Denne gang er legeskibet åbent for alle borgere i weekenden den 2. og 3. oktober begge dage fra kl. 10-16. Legeskibet lægger til kaj ud for Dokken 16 på Østre Dokkaj - og husk, leg er ikke kun for børn, men for alle, og det er ganske gratis at deltage.

Under Legeskibets besøg indrettes et midlertidigt havnebyrum bygget op om Legeskibets to special-indrettede containere, der er fyldt med fede aktiviteter. Lege- og bevægelsesområdet byder på en række aktiviteter med leg og bevægelse for alle aldre. 

Esbjerg City Beach har lovet at holde ekstra åbent de to dage, så det er muligt at proviantere undervejs i alle legene.

Et hav af lege
Legeskibets matroser vil guide besøgende og er altid klar med en udfordring i et hav af aktiviteter, som består af:

*En sjov og udfordrende klatre- og aktivitetsrute rundt på hele installationen

*Sving, hop og udfordringer på Legeskibets parkourområde

*Kæmp den gode kamp mod hinanden i Legeskibets kamparena

*Fodboldturnering på pannabane

*Sømandstræning på alle niveauer

*Bevægelseslege på blødt underlag for de mindre

*Mindst ti forskellige traditionelle og nye bordspil

Legematroserne, som bemander Legeskibets installation, vil desuden instruere i fælleslege og sømandsdans. Legematroserne er alle uddannet fra Gerlev Center for Leg & Bevægelse, der har mere end 40 års erfaring med formidling af leg og bevægelsesglæde.

Udover at slippe dit indre legebarn løs, så er der selvfølgelig også rig mulighed for at opleve en vaskeægte skonnert og blive draget af de store skibes mystik og eventyr. Der vil i løbet af dagene være rundvisninger og gode fortællinger om skibet fra legematroser og skibets ”rigtige matroser”.
Kilde: Esbjerg Kommune

Fakta Legeskibet
Legeskibet er udviklet af Gerlev Idrætshøjskole og Gerlev Center for Leg & Bevægelse med støtte fra Lauritzen Fonden. Legeskibet er nu en del af projektindsatsen, Levende Legekultur, som har til formål at styrke legekulturen i Danmark. Gerlev Idrætshøjskole og Center for Leg & Bevægelse har gennem 4 årtier beskæftiget sig med fysisk aktiv leg i forskning og praksis. Bl.a. andet i kraft af utallige bevægelsesprojekter og nationale indsatser. 

Læs mere her

 

 


Galleri




Seneste nyheder

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Sejlads i det nye klima






Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør

Kapsejlads

Vegvisir Race Nyborg afvikler også eSejlsport finalen

Sejlsportsliga

Sailing Champions League: KAS var få point fra cuttet





Udvalgte artikler *