fbpx

Finot Conq’s chef designer: Scow-bow klart hurtigst

Inkluder i Newsletter: Ja

Vores søstermedie magasinet BÅD, repræsenteret af Morten Brandt er i La Rochelle - her er de førende europæiske trykte maritime medier samlet, for at sejle nogle af de nominerede både til European Yacht of the Year, den eftertragtede titel, hvor vinderne kåres under den store bådudstilling i Düsseldorf, BOOT. Senere på året skal vi også et smut til Barcelona, hvor anden test-event er planlagt. 

Sådan en samling af 'eksperter' og branchefolk kaster altid lidt ekstra af sig, og i denne artikel kan du læse om design, hvor Morten Brandt har set nærmere på en aparte stævn. 

Nogle designere har nedlagt forbud på Scow Bow konstruktioner, fordi de ikke harmonerer med det image og den æstetik, man ønsker eksponeret i sejlsporten. Ser man udelukkende på performance burde alle kølbåd være scow konstruktioner.

I Danmark kender vi den runde snude fra Peter Bruuns Flipper-jolle. De der følger den internationale havkapsejlads-scene kender scow-bows fra de franske OPEN klasser fra Mini 650, over Classe 40 til IMOCA 60.

Og som altid gilder erfaringerne fra racing scenen langsomt men sikkert ned gennem rækkerne og rammer, de serie-producerede både. De første tegn herpå var, at alle både fra Hallberg Rassy til X-Yachts blev udstyret med dobbeltror, knækspant i agterskibet, og en meget bred hæk. Så bred at bredden midtskibs var stort set lig med bredden på agterskibet - utænkeligt før 2010.

B-Max rykker frem
Næste trin var da Beneteau i 2019 lancerede deres Finot Conq designede Oceanis 46.1. Her blev den maksimale bredde midtskibs også trukket frem, så båden fik større volumen fremme, hvilket viste sig godt for sejlegenskaberne (som på OPEN bådene, red.) og godt for pladsen om læ.

Pogos nye baby
Og nu har fortroppen inden for de hurtigste cruising både Pogo Structure smidt en båd i vandet, som nærmer sig en fuld-blown scow med en meget rund og bred snude. Og det har givet båden virkelig gode sejlegenskaber og endnu mere plads om læ - forkahytten er stort - rigtigt stor.

Nu stopper det…
Men det stopper her, hvis man skal tro på Finot Conqs chefdesigner David de Premorel.

– Handlede det kun om performance ville Pogo 44 have været en ægte scow-konstruktion. På Pogo’en handler det imidlertid også om komfort. Og når man krydser med en scow, går det rigtig hurtigt, men på en ukomfortabel måde. Derfor er vi gået så langt, som vi synes vi kunne, siger han til Bådmagasinet under testsejladser i forbindelse med European Yacht of the Year konkurrencen. Pogo 44 er nomineret i kategorien Performance Crusier. Der var høje forventninger til båden - alligevel sejler den overraskende godt.

Du kan følge European Yacht of the Year her på baadmagasinet.dk og i magasinet BÅD, hvor vi går i dybde med tendenser og udvikling for de nye både der rammer markedet.

omlæ
Båden om læ har en salon med masser af naturligt lysindfald to agterkahytter salon og en stor forkahyt. 

ombord
Cockpittet er stort og funktionelt og båden er meget responsiv på roret.

rundstævnii
Reference - her, en Scow-Bow: L’Occitane var den første IMOCA 60 med Scow-bow. Alle de nye projekter der er under konstruktioner ser nu sådan ud. Det er franske Samuel Manuard der har taget båden.


Galleri









World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde





Udvalgte artikler *