fbpx

Lærke Buhl-Hansen klar til at lære fra sig

Inkluder i Newsletter: Ja

Velkommen hjem Lærke og kæmpe tillykke med din flotte OL-præstation. Sådan lød det fra HMI - Hou Maritime Idrætsefterskole sammen med klapsalver til Lærke Buhl-Hansen, som blev 7'er i RS:X Windsurf til OL i Tokyo, hvilket er den bedste danske placering i en OL-windsurfklasse nogensinde.

- Det har været en stor oplevelse og fedt at være en del af Sejlerlandsholdet. Nu glæder jeg mig til at lave noget lidt andet, sagde Lærke Buhl-Hansen, som i søndags blev modtaget med klapsalver og lykønskninger af kollegerne på Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI).

På HMI kan de nye elever på sejlads- og boardsportlinjerne se frem til at blive undervist af den erfarne OL-windsurfer. Lærke Buhl-Hansen skal undervise i boardsport og sejlads samt være gruppelærer og tage vare på andre efterskoleopgaver i det kommende skoleår.

29-årige Lærke Buhl-Hansen, Aarhus Sejlklub, er en af de dygtigste danske windsurfer og blandt verdens top-10. Hun er født og opvokset i Malling, en lille by uden for Aarhus, hvor hun startede i optimistjollen. Efter at have sejlet optimistjolle i cirka fem år, skiftede hun til Zoom 8, som hun vandt EM i. Derudover har hun blandt andet sejlet 29’er og Elliott, inden hun som 17-årig skiftede over til den olympiske windsurfklasse RS:X.

- Jeg syntes, det var sjovt. Sporten fangede mig med det samme. Og så blev målet sat, og det lykkedes mig at kvalificere til OL i Rio i 2016, fortæller hun til Odder Avis.

Efter OL i Rio, drog Lærke Buhl-Hansen til søs. Hun ville ud at opleve verden på langtur. Hun var afsted et år i sin egen båd, en Compis 36, og turen gik til Cap Verde øerne. Undervejs besluttede hun sig for at satse på endnu et OL. Udsættelsen af OL i Tokyo med et år gav hende et ekstra år til at forberede sig. Lærkes langtur har vi tidligere skrevet om i vores trykte udgave af magasinet BÅD, og den artikel kan du læse lige her. (pdf, red.)

Før OL i Tokyo havde hun konsolideret sig som nr. 8 på verdensranglisten.
Kilde: Odder Avis.









World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk bræt ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...





Udvalgte artikler *