fbpx

Kongeskibet hjalp sejler med motorstop

Inkluder i Newsletter: Ja

Onsdag kom en sejler i havsnød (!) på farvandet mellem Anholt og Nordsjælland, da båden havde fået motorproblemer i det vindstille vejr, havde båden brug for hjælp.

Kongeskibet, der lå i nærheden og var i gang med en test af maskineriet efter problemer med motoren på Færøerne i forrige uge, havde netop samlet en lille rød jolle op, som flød rundt med bunden i vejret.
Kongeskibet konsulterede NMOC (Det Nationale Maritime Operationscenter, red.) og besluttede sig for at hæve jollen, skriver Forsvarskommandoen i en pressemeddelelse.

Det gjorde man for at undgå, at andre skibe skulle sejle ind i jollen og for at bringe den tilbage til ejerne. Samtidig lød der en melding over Lyngby Radio om, at et sejlbåd havde brug for hjælp.
Dannebrog fik snart efter kontakt med sejlbåden, der havde fået motorstop i det vindstille vejr. Teknisk personale fra Kongeskibet blev sendt over til båden og det lykkedes hurtigt at reparere motoren, så besætningen på fire personer, hvor to af dem var børn, kunne fortsætte deres ferie og tur mod Hornbæk.

I mellemtiden har Kongeskibet afsluttet test af hovedmaskineriet, der ifølge en pressemeddelelse nu fungerer tilfredsstillende. Årsagen til problemet med de to hovedmotorer er dog stadig ikke helt klarlagt.

Teknikerne har ellers været det hele igennem: Dele af motorerne er blevet skilt ad, og der er taget prøver af både brændstof og smøreolie. Teknikere fra MAN Diesel, Forsvarsministeriets Materiel- og indkøbsstyrelse, 1. Eskadre og skibets egen besætning har arbejdet på højtryk for at finde og udbedre fejlen.

”Det er usædvanligt, at begge motorer sætter ud på samme tid. Når det er tilfældet vil mistanken naturligt falde på, at der har været urenheder i brændstoffet eller smøreolien, som så har fået motorerne til at gå i stå. Men det er der ikke umiddelbart noget, der tyder på,” siger kommandør Gorm Bergqvist, der er chef for Søværnets 1. Eskadre, hvorunder Kongeskibet Dannebrog hører.

Undersøgelserne har endnu ikke endeligt kunne påvise, hvad der fik motorerne til at sætte ud, men alle relevante dele er nu renset og efterset, enkelte dele er skiftet ud, og skibets brændstof og smøreolie er udskiftet.

Da årsagen til havariet endnu ikke er blevet slået fast, skal Kongeskibet indtil videre forblive i de indre danske farvande, hvor vejret og vandet er mere roligt end uden for Skagen. Her skal skibet, mens det løser sine opgaver, samtidig igennem en række driftstest som gerne skal afsløre årsagen til de tekniske udfordringer.
Kilde: B.T. Sn.dk, Forsvarskommandoen.









World Match Racing Tour

Congressional Cup: Jeppe Borch suverænt fra start - 'leading...

OL

Øv - ingen dansk bræt ved OL

Kort nyt

Træskibenes sammenslutning inviterer til Pinsestævne

Kapsejlads

Så skal Lillebælts 2Star Mester findes igen

Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...





Udvalgte artikler *