fbpx

Tillykke med de 100

Inkluder i Newsletter: Ja

Palle Jensen, 49 år har siden 2004 siddet i redaktørstolen hos Foreningen til Langtursejladsens Fremme. Han kan i dag fejre, at en milepæl er nået. FTLF udgiver nemlig blad nr. 197, som bliver Palles blad nr. 100 i jobbet som daglig redaktør.

I 2004 stillede Palle op til bestyrelsen i Foreningen til Langtursejladsens Fremme. Egentlig bød han ind på posten som kasserer, men den var blevet besat i mellemtiden. Til gengæld var posten som ansvarshavende redaktør blevet ledig. Her starter Palle små 20 års redaktørarbejde.

– Nogle år efter min tur over Atlanten og rundt i Caribien med Alotria, trak nogle af de erfarne kræfter sig ud af Andelsforeningen Alotria, som på daværende tidspunkt ejede skibet. Jeg blev ny formand og manglede nogle kontakter i langtursejlermiljøet. Derfor tænkte jeg, at FTLF var et rigtig godt sted at starte, fortæller Palle Jensen.

Foreningen til Langtursejladsens Fremme (FTLF) har eksisteret siden 1985 med det formål, at fremme langturssejlads for alle interesserede. Det sker blandt andet gennem foreningens medlemsblad, ”Langtursejlerne”, hvor medlemmerne deler historier og kan hente inspiration hos hinanden.

– Bladet er en god måde at holde kontakt med langtursmiljøet på. Du bliver løbende orienteret om, hvordan det er at sejle i stort set alle verdenshjørner. Og det er både vigtigt og glædeligt, at vi i foreningen har vores eget blad i høj kvalitet med gode råd og opdateringer medlemmerne imellem, forklarer han videre.

Palle Jensens egen båd er ved at blive sejlklar efter en tur på bedding. Han og familien drømmer dog ikke her og nu om at begive sig ud på en større jordomsejling, men inden for et par år kan en tur til de grønlandske kyster meget vel være en mulighed.

For at modtage bladet ”Langtursejlerne” skal du være medlem af FTLF - læs mere om foreningen her.

Læs mere om Palle Jensens båd Alotria her.









Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!

★ Artikel

★ Ruffet måtte af og på igen

Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL





Udvalgte artikler *