fbpx

DSRS: Ny båd til Kerteminde

Inkluder i Newsletter: Ja

Lige efter Påske kan redningsstationen i Kerteminde under Dansk Søredningsselskab se frem til at modtage deres nye båd - en 100 procent renoveret redningsbåd fra Sverige - med opvarmet styrhus.

Redningsstationen i Kerteminde havde sidste år 60 aktioner. De foregik alle fra en åben RIB - uden styrehus, uanset vind og vejr.

– Vi er 24 frivillige på stationen, og vi ser så meget frem til at få en båd med styrhus. Så kan vi nemlig hurtigere give varmen til nødstedte sejlere - og holde os selv varme oveni! Den nye båd er udstyret med to 300 hk dieselmotorer. Når båden er ankommet går vi straks i gang med at indrette den efter alle vores specifikke ønsker og behov, fortæller stationsleder Bruno Hvid.

Redningsstationens nye båd betyder, at man langt bedre og mere sikkert kan dække området fra Kerteminde til Kalundborg og hele østsiden af Fyn.

– Vi har i vores nuværende, åbne båd været ude i både storm og snevejr, og det er altså hårdt, når man under aktioner på tre-fem timer overskylles af bølger, vind og vejr. Derfor ser vi frivillige også meget frem til, at båden leveres fra Landskrona om cirka 14 dage, siger Bruno Hvid, der senere i foråret også sørger for, at båden bliver omdøbt.

Den nye båd kommer til at ligge aktionsklar ved kajen ved Havnekontoret.

Fakta om båden
Længde: 10.3 meter
Bredde: 3.4 meter
Dybde: 1 meter
Vægt: 8 ton









Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!

★ Artikel

★ Ruffet måtte af og på igen





Udvalgte artikler *