I aften: The Sailing Office

Kan man skabe sig en indtjening, når man stikker ud i verden på en langtur?

Det er temaet for det næste webinar med Thomas Veber, som sendes i aften mandag d. 15. marts kl. 19.30 – på engelsk.

Forfatteren Thomas Veber, der har skrevet bogen Hold kæft og rejs, har inviteret sejlerparret Malin Löf og Johan Hammarlund til en snak om, hvordan de finansierer deres langturssejladser gennem YouTube-kanalen RAN Sailing.

De svenske par solgte alt, hvad de ejede og sparede penge op i halvtandet år, mens de boede ombord på deres 40 fods specialbyggede aluminiumsejlbåd. Efter at have sejlet halvvejs rundt om Jorden i nogle år kom datteren med om bord i 2019. Familien købte en større båd (Najad 440) og fortsatte deres odyssé ud i verden.

Det er gratis at deltage i aftenens webinar ”The Sailing Office”, og som altid kan man stille spørgsmål undervejs. Johan og Malin har 116.000 følgere på deres YouTube-kanal.

>> Mere info og tilmelding til webinaret her (Tryk på "Save my spot")…










Udvalgte artikler *