fbpx

Vil du med til Det Græske Øhav?

Inkluder i Newsletter: Ja

Bådeforhandler Risbjerg i Them inviterer nu i samarbejde med Seatravel til flotillesejlads i Grækenland.

– Vi vil gerne lære vores kunder bedre at kende og samtidig præsentere nogle af de nye både, vi får hjem til sommer. Derfor har vi udsendt en invitation til alle, der modtager vores nyhedsbrev i Club Risbjerg, om at deltage i en seks dages sejlads i Grækenland. Sejladsen vil finde sted til september, fortæller Jakob Sørensen, som er ny partner hos Risbjerg siden januar i år, og som kommer fra et partnerskab i et reklamebureau i Aarhus.

Jakob Sørensen og grundlæggeren af Risbjerg, Ole Risbjerg, deltager begge i sejladsen i Den Saroniske Bugt i Grækenland, som er planlagt til uge 38, evt. uge 39, i 2021 med afgang fra Piræus.
Allerede første dag efter udsendelsen af nyhedsbrevet meldte flere kunder sig ifølge Jakob Sørensen interesseret i turen.

– Vi lægger til i kendte marinaer, men også lokale havne og små, hemmelige bugte. Turen er tilrettelagt, så der både er tid til at udforske havnene og tilbringe nogle gode timer på vandet. Ruten går bl.a. forbi Hydra, Poros og Spetses, siger Jakob Sørensen.

De valgte bådtyper er Beneteau Oceanis-modeller, som Risbjerg forhandler i Danmark, og der sejles i Oceanis 38.1, 40.1 og 46.1.

På hver båd kræves det, at skipperen har minimum et duelighedsbevis, og at mindst en person ud over skipper er over 21 år. Tilbuddet er ikke mindst henvendt til familier, der måske også allierer sig med et par venner, så man bliver et hold på mindst seks personer.

Deltagerprisen er ca. 3.000 kr./person ved seks personer i eksempelvis en Oceanis 38.1. Prisen er udelukkende for bådleje, men ex fly og kost. Alle både har minimum tre kahytter og alt nødvendigt udstyr.

Hvis du gerne vil høre mere om turen, kan du kontakte Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 28587255.

imgl2386.jpg 1900px
Foto: Risbjerg/Beneteau Oceanis.