fbpx

Børn & vand: Sikkerheden skal være i orden

Inkluder i Newsletter: Ja

Mini-klubben i Frederiksværk forbereder sig til den nye sæson med nye redningsveste.

Frederiksværk Sejlklub har for nylig modtaget lidt under 40.000 kr. til indkøb af redningsveste til børn i sejlklubbens Mini-klub og til våddragter for voksne, der er instrueres i brug af SUP-boards. Donationen kommer fra Tryg Fonden, der ofte står bag nyt sikkerhedsudstyr til lokale sejlklubber.

Mini-klubben er for børn mellem fem og otte år, og formålet med klubben er at gøre børnene fortrolige med at færdes ved vandet fra de er helt små.

– Vi startede egentlig miniklubben op for at få mere volumen til vores juniorafdeling. Erfaringer fra andre klubber viser nemlig, at mini-klubben kan være en god måde at gøre de unge interesseret i sejlsport. I den kommende sæson regner jeg med, at vi kan have to hold, hver med tolv børn. Vi har så en regel om at have mindst én voksen til fire børn, siger formand for sejlklubben, Jan Leth Svendsen.

For nogle år siden havde han en oplevelse, som understreger vigtigheden af at tage vare på børnenes sikkerhed, når de færdes ved vandet.

– Jeg var på vej ud af bådebroen for at komme hen til min båd i begyndelsen af april måned, da jeg pludselig ser en dreng i treårsalderen ligge i vandet. Der var næsten kun en hårtop, der stak op over overfladen. Jeg greb en stige og fik den hen til kanten, hvor hans far i samme øjeblik sprang ud over broen og fik reddet sønnen op af det iskolde vand.

Familien viste sig at være gæster på havnen, og de havde dermed ikke den gode sejlervane med at give børnene redningsvest på ved ankomst til havnen.

– En sådan oplevelse vidner jo om, hvor vigtigt det er, at vi passer på hinanden ved vandet. Og jeg tror arbejdet i mini-klubben kan være med til at skabe tryghed og lære både forældrene og børnene om den nødvendige sikkerhed, når man er på havnen eller skal ud at sejle, slutter Jan Leth Svendsen.









★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf





Udvalgte artikler *