fbpx

Sejlere fra træningslejren i Aarhus Covid-19 ramt

Related Articles: Sailing Aarhus Week: Elite, ungdom og bredde samlet i ét stævne – se fotogalleri
Inkluder i Newsletter: Ja

Den populære uge-42 træningslejr i Aarhus har fået katastrofale følger. Covid-19 smitte har bredt sig ud blandt deltagerne, hvor en række elitesejlere, og en del af trænerstaben, er blevet testet positiv for Corona.

 – Vi tager situationen meget alvorligt og er i fuld gang med den videre smitteopsporing. Vi følger myndighedernes forskrifter på området tæt og gør, hvad vi kan for at inddæmme smitten, siger Christian Lerche, direktør i Dansk Sejlunion.

 Knap 50 deltagere var samlet til den årlige landsholdstræningslejr i Aarhus Int. Sejlsportcenter, hvor smitten lader til at have spredt sig fra.

Alle bliver testet
Unionen blev gjort opmærksom på det første smittetilfælde søndag aften efter træningslejrens afslutning. Siden har Dansk Sejlunion været i tæt dialog med alle deltagere.

Alle, der har været en del af lejren i større eller mindre grad, er blevet bedt om at lade sig teste. Desuden har Dansk Sejlunion opfordret dem til at blive hjemme og isolere sig, indtil de ved, om de er smittede eller ej.

Sejlsportscenteret er blevet grundigt rengjort og afsprittet, og Risskov Efterskole, hvor lejrdeltagerne overnattende, er orienteret om smitten. Derudover har Dansk Sejlunion tilknyttet en læge, som rådgiver i sagen.

EM i Polen spøger også
Udover de smittede fra træningslejren i Aarhus, så kom også en enkelt sejler, som havde deltaget ved EM i Polen, smittet hjem - Chr. Lerche udtaler til Bådmagasinet at "der med stor sandsynlighed er tale to smittekæder som har ramt sejlerne".