fbpx

Autonom trimaran skal krydse Atlanten

Inkluder i Newsletter: Ja

En fem ton trimaran spækket med måleudstyr og en computer bag roret bliver i dag søsat i Den Engelske Kanal.

Mayflower er et 100 procent selvstyrende fartøj, som i denne uge sendes ubemandet ud i Den Engelske Kanal for at træne til den kommende tur over Atlanterhavet, der vil finde sted til næste forår.

Den futuristisk udseende trimaran er tegnet af engelske Shuttleworth Design, som også stod bag superyachten Adastra, vi tidligere har omtalt i magasinet BÅD. Den autonome trimaran er bygget af aluminium og glasfiber og har en vægt på fem ton og en længde på 15 meter. Planen er at holde en gennemsnitsfart på 4-5 knob, og topfarten er 10 knob. En AI computer fra IBM skal sørge for at holde ret kurs, undgå forhindringer og ikke mindst kollisioner med andre fartøjer.

»De fleste autonome skibe i dag er i virkeligheden bare automatiserede, og dybt afhængige af at et menneske kan gribe ind. Med Mayflower sigter vi efter, at skibet kan operere helt uafhængigt i nogle af klodens mest udfordrende farvande,« siger Don Scott, der er teknisk chef på Mayflower projektet, i en pressemeddelelse.

Mayflower vil være beklædt med solpaneler, og på toppen vil et lille fastmonteret sejl gøre fartøjet synligt for andre skibe og fungere som støttesejl på turen. IBM, som er partner på projektet, har leveret et computersystem, som kan genkende skibe, bøjer, flydende containere og hvad man ellers risikerer at møde på vandet.

Derudover vil Mayflower løbende få meddelelser om andre skibe og både via AIS-systemet. Computeren vil også modtage info fra VHF-kanalen, radar-billeder, dybdemålinger, GPS-positioner, vindmålinger og vejrmeldinger. Alle informationer indgår i de beregninger, som skal sikre en sikker sejlads rundt i Den Engelske Kanal for det ubemandede fartøj.

002 mayflower4
Når Mayflower er klar til afgang over Atlanten, skal trimaranen følge den samme rute, som kristne pilgrimme tog for 400 år siden med sejlskibet Mayflower.

003 mayflower in internal assembly 3
Båden har en backup elektrisk generator om bord, selvom der ikke er planer om at tanke brændstof til søs, hvis generatorens backup løber tør.

004 don scott mayflower 03
Mayflowers formål er at indsamle videnskabelig data til bevarelse af dyrelivet, kortlægning af havbunden, analysere vejrsystemer målt ved havoverfladen og undersøge mængden af mikroplast i havet, siger Don Scott, teknisk leder.

autonom polen
Trimaranen er bygget på et værft i Gdansk i Polen.

autonom trim ais
Hvis Mayflower ekempelvis har kurs mod et fragtskib, vil AI-kaptajnen blive kaldt til handling og anvende info fra de indbyggede sensorer, indbygget viden og software til at forhindre en kollision.

 

Se hele byggeprocessen speedet up til lige godt tre minutter her:









★ Gør det selv

★ Bundmaling: Ram den grønne bølge med det nye sort

★ Artikel

★ Tjekliste til en sikker søsætning

Havne

København kan snart få flydende øer

Kapsejlads

Torbole Lake Garda: Dansk E-jolle triumf

Kapsejlads

J/70 Easter Camp i K.A.S.: Rekorddeltagelse og fokus på VM

Kort nyt

Uventet gave til sejl- og motorbådsklub





Udvalgte artikler *