fbpx

Aarhus: Festuge sejladser gennemføres - uden fest

Inkluder i Newsletter: Ja

Det har været en svær beslutning, men efter Aarhus Festuges aflysning i forrige uge har Sailing Aarhus nu valgt at holde aktiviteterne på land under årets Sailing Aarhus Week på et absolut minimum for at undgå yderligere smittespredning i byen.

Faktisk er alt, hvad der ikke har med sejlsport at gøre, er sløjfet. Sailing Aarhus har altså valgt at begrænse aktiviteterne på land under Sailing Aarhus Week 2020 på grund af smitteudviklingen i Østjylland.

Det sker efter tæt dialog med myndigheder, politi og partnere i kølvandet på Aarhus Festuges aflysning i sidste uge. Sejlsporten, der afvikles på andre vilkår end mange af festugens øvrige aktiviteter, gennemføres som planlagt med restriktioner efter gældende anbefalinger, det skriver de på www.sailing-aarhus.dk

– Vi er naturligvis enormt ærgerlige over, at vi igen skal delvist aflyse et arrangement. Sailing Aarhus Week er et af vores egne flagskibe, så det er ikke en nem beslutning at skulle afblæse en event, der er så vigtig for os. Men som alle andre event- og kulturaktører mener vi, at vi har en samfundsmæssig forpligtigelse, og den tager vi selvfølgelig hensyn til, da sikkerhed altid kommer i første række, fortæller Sailing Aarhus-direktør Jon Koch Hansen.