fbpx

eSailGP-mester kåret

Related Articles: Her kan du møde Denmark SailGP Team presented by Rockwool, Kommentar: Derfor er SailGP interessant for os alle
Inkluder i Newsletter: Ja

Eftersom der er langt mellem snapsene i år på den international racing-scene, lad os vende blikket et øjeblik mod e-sejlads. SailGP har sin egen serie, og her er årets vinder lige blevet kåret, efter en hårrejsende spændende finalesejlads.

Matchrace-finale
Efter en serie kvalifikations-sejladser, kvalificerede otte sejlere sig til eSailGP Grand Final. De kæmpede om en plads i selve finalesejladsen, et fem minutter langt matchrace. Bedst ud kom Joan Cardona, som i det virkelige liv faktisk sejler F-50. Han er på det spanske team, og viste råstyrke hele vejen frem til den afgørende finalesejlads.

Straf til Cardona
De fleste regnede med at han ville vinde – nok også hans modstander, engelske Mike O’Donovan. Men allerede i prestarten dominerede O’Donovan, og ud fra start var det ham der sad i førersædet. Han formåede endda at påføre Cardona en straf. Englænderen havde trænet målrettet på netop matchrace, og det gav altså fuldt udbytte.

Ramte et mærke
Men Cardona kom alligevel frygtelig tilbage med høj fart, og de to lå helt tæt mod slutningen af sejladsen. Det afgørende øjeblik kom, da Cardona ramte et mærke og fik endnu en straf. Dermed kunne en stjernelykkelig O’Donovan flyve over målstregen som eSailGP-mester 2020.

Rockwool-sponset præmie
Præmien var oprindelig en tur til Københavns SailGP event, som skule have fundet sted i september måned, sponsoreret af Rockwool. Nu bliver det så San Francisco næste år i stedet.

Og selvfølgelig skal O’Donovan sejle på en rigtig F-50. Faktisk på den spanske båd – og dermed kommer han til at sejle med sin finalemodstander, Joan Cardona.

Se video om serien her: