fbpx

Familie på tur i kollision med handelsskib

Inkluder i Newsletter: Ja

Morgenen til fredag blev en 42-fod norsk sejlbåd fra Kristiansand med en familie på fem om bord påsejlet nord for Skagen. Faderen sad ved rorpinden, mens moderen og tre mindre børn lå og sov om læ, da et indtil videre ukendt handelsskib ramte den norske båd. Påsejlingen skete 18 sømil nordøst for Skagen. Efter uheldet sejlede handelsskibet væk.

Alarmen indløb hos Skagen Redningsstation klokken 02.33, som sendte to både af sted. Godt en halv time efter var den hurtigste af redningsstationens to motorbåde fremme ved en "Hytta Vaar" - den norske sejlbåd fra Kristiansand.
­
– Da der blev kaldt May Day, var der en anden båd, som lå tæt på siden dem, indtil redningsbåden kom, fortæller Michael Pedersen, leder af redningsstationen i Skagen, til Nordjyske. Han fortæller, at den norske familie tog på sejlingen overraskende roligt.

Heldigvis var der kun sket materielle skader, som ellers var voldsomme nok; kommunikationssystemet var ødelagt, masten knækket af og der var tydelige skader på skroget. Sejlbåden havde ifølge Skagen Redningsstation fået en ca. tre meter lang flænge langs siden, og to steder ned ad skroget var der revner eller flænger. Man også kunne se maling fra handelsskibet, som det nu bliver politiet og Søfartsstyrelsens opgave at finde.

Med værktøj fra den norske sejlbåd skar redningsmandskabet resterne af rigge over, der endnu holdt masten, der dernæst sank til bunds. En slæbeline blev monteret, og den ramponerede sejlbåd blev slæbt ind til havnen i Skagen.
Kilder: Nordjyske og Skagen Redningsstation

Fotos i nedenstående galleri er fra Skagen Redningsstation