fbpx

Lystsejlere må igen krydse grænsen

Inkluder i Newsletter: Ja

I denne uge bliver restriktionerne lempet for krydsning af den dansk-tyske grænse. Også for sejlere.

Danske sejlere kan nu tage turen til en tysk havn. Lige som tyske sejlere igen har lov til at besøge de danske havne. Det skriver Folketidende, der dækker Lolland og Falster.

Specielt sejlere fra delstaten Slesvig-Holsten kan få glæde af igen at kunne besøge de danske havne. Onsdag i sidste uge blev det meldt ud, at borgerne i delstaten Slesvig-Holsten fra mandag frit kan rejse ind i Danmark uden nogen former for restriktioner, og det gælder også for sejlerne, oplyser Justitsministeriet til avisen. Eneste forbehold er, hvis man smittet eller under mistanke for at være smittet med covid-19, så er porten lukket.

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi siger politiinspektør Kim Kliver, at politiet er klar til at håndtere kontrol af gæstesejlerne i de lokale havne, og fra FLID – Foreningen af lystbåde havne i Danmark, lyder det, at man i foreningen har presset hårdt på overfor politikere, embedsmænd og Rigspolitiet for at få for udlændinge, der ejer en båd beliggende i Danmark, sidestillet med dem, der ejer sommerhus, så de kan få adgang til at klargøre og benytte deres fartøj.

Det er nu lykkedes. Listen over anerkendelsesværdige formål bliver nu udvidet, så indrejsende med fast bopæl i EU og Storbritannien, der ejer både beliggende i Danmark, fra den 15. juni 2020 kan krydse grænsen:

"...Derudover åbnes der for personer, der er bosat i EU og Storbritannien, og som ejer sommerhus i Danmark, eller som kan dokumentere alene at være i transit i Danmark med henblik på ferieophold eller turisme uden for Danmark. Ferielejligheder, kolonihaver eller både beliggende i Danmark vil i den forbindelse fremover blive sidestillet med sommerhuse..."


Personer med bopæl i Slesvig-Holsten kan fra den 15. juni 2020 indrejse i Danmark, uden at opfylde kravet om et anerkendelsesværdigt formål. De skal alene dokumentere, at de bor i Slesvig-Holsten.
For de resterende tyske og norske sejlerturister, afventer man i FLID snarest en centralt godkendt formular, der på en rimelig måde dokumenterer kravet om 6 dages ophold.

Kilde: Folketidende.dk samt FLID.dk









Kort nyt

EU har netop stemt for en "Havets Parisaftale"

★ Artikel

★ Landstrøm: Ja, jord skal med om bord

Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!

★ Artikel

★ Ruffet måtte af og på igen





Udvalgte artikler *