Sejlklubs fremtid blæser i vinden

Lystsejlerne i Næstved Kanalhavn risikerer at blive tvunget væk fra deres område, når byens erhvervshavn flyttes ud til Ydernæs den 1. november i år.

Næstved Erhvervshavn skal flyttes væk fra byens centrum for at skaffe plads til 6000 boliger, småerhverv og folkeliv. Den nye placering ventes at blive vedtaget den 1. november i år. Der er flere muligheder for placering af erhvervshavnen, og det skaber usikkerhed for lystsejlerne. Alt tyder nemlig på, at erhvervshavnen bliver flyttet ud til lystsejlernes område på Ydernæs, hvor de har holdt til i over tyve år.

– Vores lejekontrakt for Kanalhavnen løber ud om syv-otte år, men det ser ud til, at udflytningen af erhvervshavnen kommer før, og vi vil derfor meget gerne se en garanti på, at vi får fuld kompensation, hvis vi skal flyttes til et nyt område, eller om det er muligt, at erhvervshavnen lægges så langt fra vores område, at vi alle kan være her, siger formand for Næstved Sejlklub, Torben Søndergaard Nielsen.

På Ydernæs har flere sejlerforeninger i dag hjemme. Ud over de ca. 75 lystbåde i Kanalhavnen og tilhørende beddingpladser, er der på Ydernæs også klubbens jolleforening, Poul Vigs Bådelaug og den kommunale sejlerskole.

– Vi har fortsat tilgang af nye medlemmer, og mange gæstesejlere besøger vores havne. Næstved Sejlklub er på mange måder en klub i fremgang, men så længe vi ikke har fået en klar udmelding om vores fremtid på Ydernæs, så kan vi ikke gennemføre de udvidelser, vi ellers havde tænkt os. Det er meget frustrerende, siger Torben Søndergaard Nielsen.

Området på Ydernæs, som sejlklubben anvender ligger på det areal, som Næstved Havn sandsynligvis kommer til at overtage. Torben Søndergaard Nielsen nævner overfro Bådmagasinet, at der umiddelbart er to alternative placeringsmuligheder for lystbådehavnen. Begge løsninger er udfordret af forbud og begrænsninger i forhold til miljøet. Så lige nu er det svært at bevare optimismen.

Torben Søndergaard Nielsen håber til det sidste, at politikkerne i Næstved Kommune vil indtænke en bevarelse af sejlklubbens afdeling på Ydernæs i deres beslutning omkring den endelige placering af erhvervshavnen.

Næstved Sejlklub har 500 medlemmer fordelt på Kanalhavnen, og inderhavnen og Yderhavnen i Karrebæksminde. Nu er deres fremtid pludselig blevet usikker.

001 kanalhavnen i næstved 

Næstved Erhvervshavn vil sandsynligvis blive flyttet til Ydernæs til gene for lystsejlerne i området. Her er det Kanalhavnen.










World Match Racing Tour

VM Mathc Race: Live fra finaledagen på Bermuda - ***opdateret***

Kort Nyt

Cheftræner kåret i Horsens

World Match Racing Tour

VM Match Race: Dansk finaledeltagelse på Bermuda

World Match Racing Tour

VM i Match Race: BORCH VIDERE TIL SEMI

Kort Nyt

Photo award - stem på din favorit

Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

World Match Racing Tour

VM Match Race: Borch Racing videre til kvartfinalen - se...

★ Tursejlads

★ Vi har set nærmere på Sønderborgs livlige byhavn





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Få bedre overblik, når du sejler

Bådmotorer i Sverige forsvinder i store mængder

Nye: Ibizia 911 Touring og Grand Explorer