fbpx

Norskbygget Ibiza præsenteres på Copenhagen Boat Show

Inkluder i Newsletter: Ja

Baadhuset vil nu præsentere den norske Ibiza 680 Touring på bådmessen i Ishøj til sommer. Den norske bestseller er en gedigne daycruiser, som med en U-sofa skaber magelig plads til syv siddende gæster.

IBIZA 680 T er en 23 fod sporty daycruiser, hvor man får stor rummelighed, stabilitet og fart på én gang. Uanset om man glider hen over roligt vand eller tester den på et oprørt hav, så sikrer det brede V-bundede skrog, med en ekstra bred chine, masser af stabilitet og kontrol, der gør sejlturen til en fornøjelse.

Der er rigelig plads til gæster med siddepladser til mindst syv personer i den U-formede sofa omkring et udklapsbord med kopholdere. Kabinen tilbyder plads til to sovende personer, og her er også installeret et toiletrum. Der er god dæksplads omkring motorbrønden, og man kan nemt med et enkelt skridt komme op til agters sofakrog og videre til førerkonsollen, hvor finishen lige fra skroget med de kraftige gummifendere og det vellagte dæk i teak til kabinedesign vidner om godt skandinavisk håndværk.

Omfattende standardpakke følger
Teak dæk og dørk, teakborde, vandskyllende toilet ført til septiktank, høj kaleche med støddæmpere som nemt kan nedpakkes i garage, flad havnecover, bundmaling, komfur, køleskab med mere. På den store bådudstilling i Fredericia i 2021 er den store premiere planlagt med fire Ibiza-motorbåde på Baadhusets stand.

Ibiza Boats blev grundlagt af Helge Duus i 1991 i Norge, og gennem de seneste 28 år er Ibiza-bådene blevet blandt landets bedst sælgende fritidsbåde. I dag er Ibiza det eneste tilbageværende værft, der bygger deres både i Norge i segmentet for udenbordsmotorer. På messen i Ishøj vil den blive præsenteret med en 150 hk Suzuki, der sender denne smarte daycruiser op på 38 knob, og introduktionsprisen for båden, med standardpakke og en 150 hk Suzuki, kommer til at ligge på 499.800 dkr.









Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør





Udvalgte artikler *