fbpx

Ny redningsbåd øger sikkerheden omkring Lynæs

Inkluder i Newsletter: Ja

De danske farvande bliver endnu mere sikre, efter at Dansk Søredningsselskab har fået tilført midler til en ny redningsbåd til redningsstationen i Lynæs ved Hundested. Det er DEN A. P. MØLLERSKE STØTTEFOND, som har givet midler til båden, der til efteråret erstatter den tidligere båd.

Travlt i Lynæs 
Redningsstationen i Lynæs yder ca. 100 gange årligt assistance til sejlere, kajakker, fritidsfiskere og andre, som er kommet i vanskeligheder til søs, ligesom de altid er parate, når den statslige redningstjeneste beder om assistance til at løse en opgave. Dansk Søredningsselskab har et tæt samarbejde med det statslige redningsberedskab JRCC i Karup.

"For Dansk Søredningsselskab er den nye båd et løft op i en ny liga. Vi får en båd, som hurtigt og i alt slags vejr kan hjælpe til søs og samtidig er der gjort alt for at give mandskabet en sikker og effektiv platform at arbejde på," siger formand for Dansk Søredningsselskab Ole Lyngenbo.

Båden, som er en såkaldt 8 meter High Speed Rescue Boat vil blive leveret i uge 42 i 2020, hvorefter den skal operere i Kattegat, Isefjord og Roskilde Fjord.

"Donationen er en anerkendelse af det arbejde, som vi udfører. I Danmark hvor fritidsaktiviteten til søs er stor, er det vigtigt, at hjælpen er hurtig til stede, hvis uheldet er ude. Med den nye båd er vi sikre på at Dansk Søredningsselskab kan gøre det endnu bedre", siger Ole Lyngenbo.

Båden er udviklet i et samarbejde mellem bådværftet Swede Ship og det svenske søredningsselskab. Båden anvendes af både det svenske og det norske redningsselskab. Det svenske redningsselskab har besluttet, at båden skal findes på alle redningsstationer i Sverige.

Fakta:
Dansk Søredningsselskab har 11 stationer fordelt over hele Danmark
Stationerne drives af 270 frivillige, som er klar til at yde assistance hele året
Dansk Søredningsselskab er en almennyttig forening
Dansk Søredningsselskab financierers af frivillige medlemskaber
Et medlemskab i Danmark gælder samtidig i Norge, Sverige, Ålandsøerne og Finland I 2019 assisterede Dansk Søredningsselskab 599 gange til søs

Mere info på websitet her.









Kort nyt

Tyv satte stjålne bådmotorer til salg på nettet

Kort nyt

De er der ikke endnu – men når de kommer...

Kort nyt

Flot donation øger sikkerheden i Roskilde

Kort nyt

Tun-feber i Helsingør – billetterne er revet væk

Kapsejlads

Anne-Marie Rindom skadet - misser Hyéres!

★ Artikel

★ Ruffet måtte af og på igen

Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 





Udvalgte artikler *