Sejlkurser er ikke aflyst, men Oure følger situationen dag for dag

Oure Højskole håber at kunne gennemføre alle sine sejlkurser i år. ”Danmark Rundt” er dog blevet udskudt ti dage, og hver dag følger man situationen.

– Vi har 16 deltagere, som er klar til at begynde på sejlkurset ”Danmark rundt”. Kurset er blevet flyttet fra den 5. april til den 14. april, og vi overvåger situation dag for dag. Hvis myndighederne til den tid mener, at det ikke er forsvarligt, så retter vi ind efter deres vejledning – det står helt fast. Men lige nu regner vi med, at det bliver gennemført, siger sportschef på Oure Højskole på Fyn, Michael Sørensen.

Alle deltagere har givet tilsagn om, at de er klar til det tre måneder forløb, som er årets første lange kursus for sejlerne. Undervisningen begynder på skolen og følges op af praktiske øvelser i det sydfynske øhav. Først hen mod sommer gælder det så de 10-12 dage, hvor man bevæger sig ud på et togt rundt om Danmark. Den endelige rute tilrettelægges først op mod afgangen.

– Som en del af kurset samarbejder vi med konsulentfirmaet Resonans, og der er sat fokus på teambuilding og gruppedynamikken i at sejle sammen, og hvor det er samværet og oplevelserne, der er i centrum, forklarer sejlleder på Oure Højskole, Jesper Henriksen, Danmarksmester og sølvvinder til VM i X-99, og som har været træner i New Zealand, USA og Caribien.

– Holdet har en gennemsnitalder på ca. 25 år, og består både af dem, der har afsluttet deres grunduddannelse på højskolen, bachelorer og dem på arbejdsmarkedet, som bruger deres orlov og ferie for at indfri drømmen om et sejlerbevis og derefter købe egen båd. Og vi tilbyder netop en intensivitet i forløbet, som gør, at man kan erhverve duelighedsbeviset på et tre måneders kursus, og det kan sejlklubberne ikke umiddelbart konkurrere med, siger Jesper.

Højskolen har i øjeblikket over 100 andre kursister, som i øjeblikket modtager fjernundervisning som følge af regeringens påbud om ikke at samles i større grupper.

– Det fungerer fint i forhold til de konditioner, som vi er underlagt for tiden. Vi afventer nu, lige som alle andre, på regeringens åbningsstrategi og den eventuelle gradvise åbning efter Påske, siger sportschef Michael Sørensen på Oure Højskole på Sydfyn. Han slår samtidig fast, at der ikke er nogen økonomisk risiko ved at tilmelde sig både de lange og korte sejlerkurser på højskolen. Skulle det komme til aflysninger, så får kursisterne pengene tilbage.

De næste længere kurser i sejlads:
• 2. august - 14. november 2020 (14-ugers kursus)
• 2. august - 19. december 2020 (Pro Skipper, 20-ugers kursus)

Man kan følge sejlerne fra Oure på Facebook og Instagram.

001 img 5444
Kursisterne sejler Danmark Rundt i DS 37 Matchracere og får også erfaring med de nye J70'ere, en sporty båd, som er mindre end matchracerne.



Seneste nyheder




Kort Nyt

World Sailing: Nu starter præsident valgkampen

Kapsejlads

Øhavet Rundt i en light version

Kort Nyt

Kom med ShipShape til 'Private Boat Show'

★ Test af sejlbåde

★ Arkivet: Bavaria 36 Cruiser - Go’e detaljer

Kort Nyt

Julivejret var til museums besøg - ny rekord...

Kort Nyt

Ny undersøgelse om brand på både

Kapsejlads

DM: Ærø sejlforening gør klar til Folkebådene

Kort Nyt

Seneste generation batteriladere: Hvad kan de?





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Fairline Yachts solgt til RiverRock

Stor interesse for kabinebåde

Ny motorbåd er en genfødsel af klassiker