fbpx

Havmiljø: I den gode sags tjeneste - frivillige er velkomne om bord

Inkluder i Newsletter: Ja

Hop om bord på en soldrevet katamaran og hjælp med at rense havet ved Ibiza og Balearerne for plastik. Den solcelledrevne katamaran har sit eget havoprydningssystem, som kan indsamle plastikgenstande fra havet.

Ud for Ibizas kyster kan man se en strømlinet katamaran med navnet ”Cleaning our oceans” på siden. Det er en solcelle-drevet båd fra miljøorganisationen iBi Foundation, som er udstyret med et filtreringssystem til at indsamle engangsbestik, plastikflasker og lignende, som flyder rundt i havet.

Når katamaranen kommer glidende i vandet fanges plastikdimserne i et nylonnet, der er monteret på en inox-stålramme, som kan sænkes ned i havet. Havdyr og tang kan nemt frigøres og føres tilbage i vandet uden at lide skade, så kun plastikdimser og flasker bliver fjernet. Målet er, at havet ved Ibiza og Balearerne i år 2023 er befriet for det flydende plastikaffald.

Idéen om at søsætte et 100 procents emissionsfri fartøj fra ”La Bella Verde” (LBV) til at indsamle plastik i havet blev udklækket af Ed en Joke fra iBi Foundation, efter at man havde fundet havskildpadde, der var viklet ind i plastik og ikke var i stand til ved egen hjælp at svømme ud i det åbne hav ved Ibiza-kysten.

”Vores mål er at skabe bred opmærksomhed og rydde så meget plastik op som muligt fra verdenshavene. Forhåbentlig vil vores flåde vokse, så der i fremtiden er endnu flere katamaraner med et lignende rensningssystem. Vi håber, at dette vil tilskynde andre mennesker til at starte lignende projekter rundt om i verden”, siger Ed en Joke.

Senest er området, hvor miljø-katamaranen opererer, blevet udvidet til at gælde hele Middelhavet.

”Vi finder alt fra plastikstole, køleskabslåger til plastik, der er kommet hertil fra Afrika”, siger Ed en Joke.

Frivillige er velkomne til at komme om bord og give en hånd med og nyde en dagstur på havet i miljøets tjeneste. Det er tanken, at der skal være afgange over hele sommeren indtil midten af oktober fra San Antonio, Santa Eularia og Las Salinas stranden. Las Salinas-ruten er en del af en af øens beskyttede naturpark og hjemsted for et mangfoldigt økosystem, der strækker sig fra det sydøstlige Ibiza til Formentera.

Ifølge LBV er den solcelledrevne båd, der snildt sejler syv timer på en dagstur, i stand til at rense omtrent, hvad der svarer til størrelsen af 30 olympiske svømmebassiner om dagen.

Se mere her.

miljøkatii









Kapsejlads

Første officielle DM i singlehand sejlads er en realitet 

Kapsejlads

Sejlerlandsholdets sidste store test før OL

Kort nyt

Podcast: Ny episode - hvorfor egentlig sejle?

Havne

Christiansø Havn skal igennem kæmpe renovering

Bådudstillinger

Ancora Yachtfestival – tre intense dage

Kort nyt

Krigsveteraner får hjælp til at komme ud at sejle 

Bådudstillinger

Boat Show i Fredericia for 30. gang

★ Artikel

★ Sejlads i det nye klima

Kort nyt

Tyveri lammer driften af historisk skib i Helsingør





Udvalgte artikler *